Apple frigiver tvOS 11.1 - nordiske naboer får 'TV' app

01 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

tvOS 11.1 giver danskerne diverse fejlrettelser og understreger samtidig nogle af de største mangler herhjemme. Efter først at have fået Siri, får Norge og Sverige nu ’TV’ app. De store nyheder kommer med tvOS 11.2 senere på året.

Krack, undertekster og Airpods

tvOS 11.1 retter den såkaldte “Krack” WPA2 Wi-Fi sårbarhed. FlatpanelsDK har også noteret sig, at softwaren retter en fejl relateret til HDMI CEC, som gjorde at Apple TV 4K ikke altid slukkede tv-skærmen, når den gik i dvale.

Vi får desuden at vide, at undertekster i Netflix på Apple TV 4K ikke længere forsvinder. Fejlen opstod typisk efter 10-15 minutters afspilning. Vi har endnu ikke på egen boks bekræftet, at fejlen er rettet.

Apple noterer, at tvOS 11.1 retter en fejl, som til tider kunne forhindrede Airpods i at forbinde til Apple TV 4K.

Store nyheder såsom automatisk skift af billedfrekvens og dynamikområde (SDR/HDR) samt gendannelse af ’Usete’ kategorien ved hjemmedeling tilføjes med tvOS 11.2 senere på året. Apple har desuden meldt Airplay 2 på vej til tvOS, hvilket bl.a. muliggør, at Sonos-højttalere kan forbindes trådløst og bruges til tv-lyd. Selskabet har herudover sagt, at Dolby Atmos understøttelse er “på roadmap”.


 Apple TV 4K


’TV’ app til nordiske naboer

Apple TV og tvOS får løbende nye funktioner, men herhjemme savner vi den trio af funktioner, som bygger bro imellem streamingtjenester på boksen. Navnligt Siri, universalsøgning og ikke mindst ’TV’ app’en.

TV app’en samler indhold på tværs af streamingtjenester i samme brugerflade – en slags moderne TV-guide. Den bringes til Sverige og Norge med tvOS 11.1 og iOS 11.1. I Sverige kan de bruge SVT Play, Viaplay, Viafree, C More and Mubi, mens de i Norge kan bruge TV 2 Sumo, Viaplay, Cmore, Viafree and Mubi.

Apple har endnu ikke kommenteret på planerne for Danmark. De lancerede indledningsvis app’en i USA og udvidede til Australien og Canada i september 2017. Den lanceres i Tyskland, Frankrig og Storbritannien senere på året.



Flere nyheder

Dolby Atmos

Apple iTunes tilføjer første Dolby Atmos-film

25 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Google Assistant

Opdateret: Sony starter udrulning af Google Assistant på Android TV

21 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Philips DUET OLED

Philips 'DUET' er et OLED-tv med unik lydløsning

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Philips OLED903

Philips OLED903 afsløret af iF Design Award før tid

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
microLED

LG ansøger om varemærker på 'True µLED', 'QµLED' og 'MμLED'

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
HDR10+ Plus

Alle tv-producenter kan nu ansøge om HDR10+ certificering

21 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Fodbold-VM 2018

VM-fodbold i 4K HDR imponerer og sætter spot på udfordringer

20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q8DN

Samsung vil introducere bagbelyste Q8-modeller i Europa

20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |