LG 2017 OLED har fået Technicolor-profil

16 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Den seneste firmware til LGs 2017 OLED og visse 2017 LCD-modeller indeholder den lovede Technicolor billedprofil, som er fintunet af selskabets kolorister.

Farver indstillet af Technicolor

Der har igennem flere år været ISF and THX-profiler tilgængelige på udvalgte tv-skærme. Nu kan Technicolor tilføjes på listen. LG samarbejder med det historiske selskab om at tilbyde en særlig billedprofil i dette års tv-skærme.

- “OLED technology’s true blacks, color saturation and depth ensured that all of us were looking at the same colors, even when we were not physically together. On top of that, we’re excited that LG OLED TVs are readily available on the market for consumers wishing to experience LG OLED TV picture quality, and this gives us confidence that the images we were working on will be accurately represented for audiences at home,” lød det fra Tony Dustin, senior colorist hos Technicolor.

‘Technicolor’ billedprofilen virker sammen med både standard og HDR-indhold. Farverne er fintunet af selskabets kolorister. Technicolor er desuden begyndt at bruge LG OLED-tv som reference for, hvordan forbrugerne oplever de film og tv-serier, som koloristerne arbejder med i studiet.

- “LG OLED TVs, recognized for their superior performance, are used by Technicolor as consumer reference displays in the production of home delivery versions of major Hollywood movies and television content, including Logan and Sense 8.”

Firmware (version 04.70.06) er tilgængelig til OLED-modellerne B7, C7, E7 og W7. Det står ikke klart, hvorfor G7 er udeladt. Herudover er den tilgængelig til LCD-modellerne SJ9x, SJ8x og SJ7x.


LG 2017 OLED


Technicolor HDR-format på vej

Herudover vil LG på 2017 OLED senere tilføje understøttelse af et fjerde HDR-format. ’Advanced HDR by Technicolor’ slutter sig dermed til HDR10, HLG og Dolby Vision. De har ikke sagt, hvornår denne opdatering frigives.

Den aktuelle firmwareopdatering retter desuden diverse fejl, herunder et problem med lipsync samt problemer med flimmer ved bl.a. HDR-tilslutning. LG fremhæver også understøttelse af Dolby TrueHD, men det står ikke klart, hvad det præcis dækker over.

Som sædvanlig rulles ny firmware ud i etaper. Det er i forummet bekræftet, at firmwaren allerede er frigivet i Danmark via tv’ets indbyggede opdateringsfunktion.

- Tak til Tue Pedersen for tip!



Flere nyheder

HDTVTest 2018 TV Shootout

Vindere af HDTVTests 2018 TV Shootout fundet

16 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Sony XF70

Sony frigiver værktøj til at redigere TV-kanalliste fra en PC

16 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Bang Olufsen

B&O Play mærket udfases og bliver til Bang & Olufsen

16 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

10 procent af danskerne ser over 7 timers tv dagligt

13 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
The Crown

Netflix overgår HBO i Emmy-nomineringer efter 17 års dominans

13 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Beoplay V1

Beoplay udgør nu knap halvdelen af B&O omsætning - TV faldet til 1/4

12 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Xbox One

Dolby Vision video-support på vej til Xbox One X, One S

12 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Sonos Airplay 2

Sonos frigiver Airplay 2 til Beam, Soundbase, One & Play:5

11 Jul 2018 | Rasmus Larsen |