Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs salg af premium TV i frit fald, vil satse på micro-LED - FlatpanelsDK

Samsungs salg af premium TV i frit fald, vil satse på micro-LED

11 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Samsungs markedsandel i premium-segmentet for tv-skærme er i frit fald. Selskabet vil derfor fremskynde udviklingen af micro-LED skærmteknologi efter køberne har afvist de glorificerede LCD-tv. Det rapporterer koreanske medier.

Købere har afvist glorificeret LCD

For to år siden sad Samsung på over 55% af segmentet for premium tv-skærme (over 10.000 kroner). Andelen var faldet til 20,3% i slutningen af 2016 og ramte 13,2% i første kvartal af 2017. Det fremgår af markedstal fra IHS Markit.

I denne periode har Samsung forsøgt at positionere glorificerede LCD-tv som alternativ til konkurrenternes OLED-tv; først som ”SUHD” og sidenhen som ”QLED”. Forbrugerne har tilsyneladende afvist den kreative markedsføring, der følger i halen på andre fejlslagne satsninger fra Samsung, herunder 3D-tv og buede tv.

- "Samsung's dominance has been shaken by aggressive promotions of organic light-emitting diode TVs by LG and Sony," lød det fra en kilde i industrien overfor koreanske Yonhap News.

Sony og LG dominerer nu premium-segmentet med andele på henholdsvis 39% og 35,8% i første kvartal af 2017, takket være primært OLED-teknologi. Særligt Sony har oplevet fremgang over det seneste år. IHS spår, at OLED vil vinde yderligere andele i de kommende år.

Samsung holder fast i førerpositionen på tv-markedet som helhed.


QLED Alliance


Vil satse på micro-LED

Samsung vil ifølge koreanske medier fremskynde udviklingen af micro-LED skærmteknologi for at genvinde tabt terræn i den dyre ende af tv-markedet, hvor pengene til fremtidig udvikling normalvis hentes.

Micro-LED er en ny type selv-emitterende skærmteknologi. Hvor OLED bruger organisk materiale til at skabe lys i hver pixel, bruger micro-LED uorganisk materiale. I første omgang forventes Samsung at implementere micro-LED teknologi i biografskærme og senere i tv-skærme.

- “Samsung has been trying to diversify its product portfolio to wean itself away from the so-called ‘all-in strategy for QLED’ and is currently executing some plans with partners,” sagde en kilde til Korean daily JoongAng Ilbo.

Læs også: En introduktion til MicroLED; en ny selv-emitterende skærmteknologi

Markedstal for 2. kvartal af 2017, hvor Samsung lancerede sine første ”QLED” LCD-tv, er endnu ikke tilgængelige. Der er dog ingen tegn på fremgang. Det sydkoreanske selskab har allerede skåret tv-produktionen med 10-15% og yderligere nedjusteringer kan være på vej, lyder det fra en kilde, som koreanske medier har talt med.

Apple, LG, Sony og andre selskaber forsker ligeledes i micro-LED, men teknologien forventes ikke klar til tv-markedet før om ”adskillige år”. Samsung vil afsløre planerne for det kommende år på CES 2018 messen i januar.

- Kilde: IHS via Yonhap, Korea Herald (2), JoongAng Ilbo



Flere nyheder

The Rain sæson 3

Sidste sæson af 'The Rain' har premiere 6. august - se traileren

15 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Marantz HDMI 2.1 receivere

Marantz afslører sine første receivere med HDMI 2.1

14 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
FreeSync LG OLED

LGs CX og GX OLED TV har nu FreeSync

13 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingnyt juli 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i juli 2020

13 Jul 2020 | Flatpanels |
Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |