Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee hæver priserne på tv-pakker fra 1. januar 2018 - FlatpanelsDK

YouSee hæver priserne på tv-pakker fra 1. januar 2018

04 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

Fra den 1. januar 2018 hæver YouSee, traditionen tro, priserne på tv-pakker med mellem 10 til 20 kroner per måned. De peger igen på sportsrettigheder som årsagen.

Skyldes sportsrettigheder

YouSee peger på, at visse rettigheder på fodboldbegivenheder er steget med 50 procent siden 2014. Regningen ender hos kunderne af tv-pakkerne.

- ”Vi ved jo godt, at vores kunder aldrig er begejstrede for en prisstigning, og vi arbejder hårdt på at holde priserne så lave som muligt, når vi sætter os til forhandlingsbordet. Prisstigningen betyder, at vi også i fremtiden sikrer vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse,” siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

Tv-kunder hos YouSee vil opleve en prisstigning på mellem 10 og 20 kroner om måneden, afhængigt af tv-pakken. Se tabellen nedenfor. Prisstigningen vil slå igennem den 1. januar 2018.

Branchens aktører hæver prisen på tv-pakker årligt, typisk i januar. YouSee hævede i 2017 prisen på tv-pakker med 5-15 kr/md., i 2016 med 10-20 kr/md., i 2015 med 10-30 kr/md., i 2014 med 10-30 kr/md.

Læs også: Overblik: Prisstigninger hos tv-udbydere i 2018

Grundpakken er dermed steget med 50 kr/md. over de seneste 5 år.

YouSees prisstigninger

2014: 10, 30 og 20 kr/md. i grund-, mellem- og fuldpakken
2015: 10, 20 og 30 kr/md. i grund-, mellem- og fuldpakken
2016: 10, 10 og 20 kr/md. i grund-, mellem- og fuldpakken
2017: 10, 10 og 15 kr/md. i grund-, mellem- og fuldpakken
2018: 10, 10 og 20 kr/md. i grund-, mellem- og fuldpakken


Også prisstigning på bredbånd

YouSee varsler samtidig prisstigning på bredbånd. Det vil ramme størstedelen af bredbåndskunderne.

- ”Ca. 80 pct. af YouSees bredbåndskunder vil fra den 1. januar skulle betale 10 kr. mere om måneden. Det skyldes, at YouSee investerer i netværket for at imødekomme den enorme stigning i danskernes dataforbrug. I gennemsnit stiger dataforbruget på bredbånd ca. 50 pct. om året”, lyder det fra selskabet.

YouSee er Danmarks største tv-udbyder. Kunder vil inden længe modtage en varsling om prisstigningerne.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |