Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee lancerer app til Android TV - FlatpanelsDK

YouSee lancerer app til Android TV

01 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

På bl.a. Sony og Philips Android TV – hjemme eller i sommerhuset – kan du med app’en se tv-kanaler, arkiv og leje film. App’en er til kunder, som allerede har YouSee-boksen.

Kun til boks-kunder

Den nye app er skridt i en større strategi om at levere indhold på nye tv-platforme, som danskerne er begyndt at tage i brug. Den kommer først til Android TV og senere til Apple TV og potentielt andre platforme.

- ”Nu har vi udviklet en app til de af vores kunder, der har et Android tv, men vi vil selvfølgelig også gerne give vores kunder med Apple TV eller et andet smart tv mulighed for at få al den underholdning, de har hos os, op på den store skærm,” siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

I app’en er der adgang til alle de tv-kanaler, som du allerede har i din tv-pakke, inklusiv sportskanalerne. Der er også arkivindhold samt mulighed for at leje film og betale enkeltvis. Alt indhold streames, hvorfor app’en kan bruges uden at tilslutte antennestik til tv’et.

YouSee Android TV


App’en virker på bl.a. Sony og Philips Android TV samt tv-bokse baseret på systemet. Eksempler herpå er Nvidia Shield og Nexus Player.

Læs også: Første indtryk: YouSee på Android TV

- ”Den nye app skiller sig især ud i forhold til afspilningen af live-tv. Ved at gøre hele kundens tv-pakke tilgængelig på Android tv løfter vi kundeoplevelsen og skaber en større fleksibilitet for vores tv-boks kunder. Samtidig rykker streaming-oplevelsen nu endnu tættere på det, man kender fra normalt kabel-tv,” tilføjer Jacob Mortensen.

Hvornår app’en kommer til flere platforme, kan YouSee ikke bekræfte på nuværende tidspunkt. De oplyser, at den er under udvikling til Apple TV.

'YouSee Tv & Film' app’en til Android TV er tilgængelig i dag og kan findes i Google Play-butikken. App’en er kun til de kunder, som allerede har YouSee-boksen, oplyser selskabet. Du kan finde yderligere information på yousee.dk/androidtv.

Fakta om YouSee på Android TV

”YouSee Tv & Film” hentes som en normal app via Google Play Store på Android tv
Brugerne logger ind med deres normale YouSee-login.
Herefter har brugerne adgang til det samme indhold, som de har på deres YouSee Tv & Film-tjeneste og deres tv-boks (dog kan de ikke optage programmer).
Streaming-tjenesten YouSee Tv & Film på Android TV kræver, at man allerede har YouSee-boks



Flere nyheder

LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
DR2+

DR2+ lanceret som nyt streamingunivers på DRTV

22 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Philips afslører 2020-generation af 4K OLED og LCD TV

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Disney+ lanceres i Danmark i sommeren 2020

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |