Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips første 65" OLED har Ambilight, Android TV & soundbar - FlatpanelsDK

Philips første 65" OLED har Ambilight, Android TV & soundbar

31 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Philips har i dag på IFA udvidet sit modelprogram med et 65” OLED-tv i 9-serien. Skærmen kombinerer OLED med Ambilight, Android TV og et 6.1 lydsystem, siger selskabet.

65” Philips OLED

Philips lancerede sit første OLED-tv sidste år – kun i 55”. Da selskabet lancerede anden generation i år, var det stadig kun i 55”. Nu kommer det første 65” OLED-tv fra Philips.

Der er ikke bare tale om en større model for skærmen er udstyret med en kraftfuld soundbar; et ”6.1 lydsystem”, ifølge Philips. Det skal sikre en komplet tv-oplevelse og et elegant design. Tv’et byder naturligvis også på Ambilight-stemningslys.

Philips 65-tommer OLED


- ”Ambilight integreres på en helt forrygende måde i den nye 9-serie takket være den ultratynde ramme, som gør, at der nærmest er en usynlig overgang. Det tresidede Ambilight skaber en endnu større oplevelse for seeren. Den har tillige indbygget et high-end 60W lydsystem i foden,” lød det fra Philips ved præsentationen.

Billedet bringes til live af den nyudviklede P5 videoprocessor, som blev introduceret tidligere på året. Den kan håndtere alt fra SD-opløsning til 4K HDR-materiale. Der understøttes to HDR formater (HDR10 og HLG). Philips har endnu ikke meldt ud om de i fremtiden vil støtte op om Dolby Vision eller HDR10+.

Philips 65-tommer OLED


Philips oplyser på IFA, at skærmen desuden er UHD Premium’ certificeret, hvilket er branchens certificeringsprogram, der sikrer en god HDR-oplevelse.

Vanen tro er brugerfladen baseret på Googles Android TV. Herfra er der adgang til tv-kanaler, apps, spil og meget andet indhold. Tv’et har også indbygget Chromecast.

Skærmen udvider 9-serien, der allerede i dag består af 55” POS9002. Selskabet oplyser ikke, hvornår skærmen kan købes i Danmark og hvad prisen bliver. FlatpanelsDK jagter flere detaljer på IFA. Opdatering: Den forventes på markedet i Danmark i februar. Prisen er endnu ikke fastsat.


Philips 65-tommer OLED


Philips 9002


Philips 65-tommer OLED


Philips 65-tommer OLED



Philips 65” OLED specifikationer

Et utroligt tyndt OLED-panel med wide color gamut
P5 Perfect Picture-processor
UHD Premium og HDR Perfect
Tresidet Ambilight, som nærmest usynligt forbindes med den rammefri OLED-skærm
Android TV med Quad Core-processor
6.1 lydsystem integreret i foden
Europæisk design i glas og aluminium med højtalerstof fra danske Kvadrat – TV’et har da også vundet en Red Dot-designpris



Flere nyheder

Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
VVC H.266 codec

VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Microsoft Xbox Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Microsoft Store (Xbox)

09 Jul 2020 | Flatpanels |
Google Play Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Google Play Film

09 Jul 2020 | Flatpanels |