Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon integrerer TV-stemmestyring med husets mikrofoner - FlatpanelsDK

Amazon integrerer TV-stemmestyring med husets mikrofoner

02 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Stemmeassistenter forventes at kunne gøre styring af forbundne tv-skærme nemmere og amerikanske Amazon forestiller sig en fremtid, hvor du taler frit ud i rummet for at styre tv’et. Første fase er netop lanceret via integration med Echo-enhederne.

"Alexa, Play The Grand Tour"

Amazons tv-bokse (Fire TV) og tv-platform (Fire OS) tilbydes endnu ikke i Danmark, men med lanceringen af streamingtjenesten kan det kun være et spørgsmål om tid. Udviklingen i USA er derfor et vink om, hvad der er på vej til danskere.

Amazon har netop annonceret, at de integrerer stemmeassistenten Alexa imellem Fire TV-boksene og Echo-enhederne, som er forbundne højttalere med indbyggede mikrofoner til hjemmet. Ved at sige ”Alexa” begynder systemet at lytte, hvorefter man kan bede om at se f.eks. seneste afsnit af ’The Grand Tour’ på tv’et. Man kan også åbne apps og styre videoafspilning.

Hidtil har man skulle trykke på en knap på fjernbetjeningen for at aktivere stemmestyring af Fire TV.

På nuværende tidspunkt er funktionaliteten tilsyneladende kun integreret med Amazons egen streamingtjeneste, men selskabet tilbyder udviklerværktøjer, så andre tjenester kan lade sig integrere. Herudover vil systemet i næste uge blive udviklet, så det også kan skifte imellem tv-kanaler på ’Fire TV Edition’, som er Smart TV med Amazons styresystem indbygget.


Fire TV ny brugerflade


Stemmeassistenter på TV

Amazon er ikke alene om at arbejde på integration af stemmeassistener i tv-skærme. Branchen tror på, at styring vha. stemmen kan gøre det nemmere at finde både musiknumre og video – og hjælpe med mange andre opgaver.

Google vil senere på året aktivere ’Google Assistant’ i Android TV fra bl.a. Sony og Philips. Med denne stemmeassistent bliver det nemmere at søge på indhold og desuden få information – f.eks. om vejret – op på husets største skærm. Sony tilbyder desuden, at kunder i USA kan bruge Amazon Alexa på deres Android TV.

Apple TV tilbyder Siri, som endnu ikke snakker dansk (på tv-skærmen). Siri kan søge efter indhold, men også give visse andre informationer. Systemet forventes at blive yderligere udbygget med frigivelsen af tvOS 11 senere på året og Apples forbundne højttaler HomePod.

Stemmestyring af Smart TV er ikke nyt, men ved at binde det op på mere intelligente stemmeassistenter, forestiller selskaberne sig, at brugbarheden hæves markant.



Flere nyheder

Philips lancerer nye OLED TV med HDMI 2.1

28 Jul 2021 |

Warner holder fast i simultan-premiere på 10 film næste år

27 Jul 2021 |

LG sender nye 8K og 4K LCD TV i handlen

27 Jul 2021 |

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |