Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørende tv-platform i USA runder 15 mio. aktive brugere - FlatpanelsDK

Førende tv-platform i USA runder 15 mio. aktive brugere

24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Hverken Apple eller Google dominerer markedet for tv-platforme i USA. Det er i stedet selskabet Roku, der er markedsledende på tv-platforme med 15 mio. aktive månedlige brugere. Disse brugere streamede tilsammen 7 mia. timers video i første halvdel af 2017.

Roku har førertrøjen på

Der er Apples tvOS, Googles Android TV, Rokus RokuOS, Amazons FireTV, Samsungs Tizen, LGs webOS og andre tv-platforme på markedet. I modsætning til smartphone-markedet, der domineres af Apple og Google, er markedet for tv-platforme ikke (endnu?) et duopol.

Rokus tv-platform har rundet 15 mio. månedlige aktive brugere, hvilket er en stigning på 43% i forhold til samme periode sidste år – og en stigning på 2 mio. brugere ift. januar 2017. Målt på antal streamingtimer er Roku nummer 1 i USA, lyder det fra selskabet. Brugerne har tilsammen streamet tæt på 7 mia. timers video i første halvdel af 2017, hvilket er en stigning på 61% ift. 2016.

- “Roku is the No. 1 TV streaming platform in the United States as measured by total hours streamed,” sagde direktøren for Roku, Anthony Wood. “We are growing our active accounts by distributing our proprietary TV OS across a broad range of streaming devices with multiple price points and many new and highly rated Roku TV models from our TV brand partners.”

Rokus tv-platform findes som bekendt endnu ikke i Danmark. I USA tilbydes den både i bokse og Smart TV fra udvalgte producenter. Der er omkring 5000 apps på platformen, herunder apps fra Amazon, Netflix, HBO og YouTube.


Roku Express


Selskaber spiller med lukkede kort

Sammenlignet med markedet for mobil-styresystemer blegner tallet på 15 millioner og illustrerer ikke mindst, at udbredelsen af tv-platforme stadig befinder sig på et meget tidligt stadie.

Det er vanskeligt at vurdere, hvordan tallet relaterer sig til de andre spillere på markedet for Apple, Samsung, LG og andre spiller alle med lukkede kort. Hvad der står klart er dog, at både Amazon FireTV (7000 apps) og Apple tvOS (8000 apps) tilbyder et større katalog af apps, men det er en dårlig indikator for forbrug.

På I/O i maj 2017 fortalte Google, at de aktiverer ”over 1 million” nye Android TV (bokse og tv-skærme) hver anden måned.

Læs også: Endnu en tv-platform begynder at spore tv-vaner for at vise reklamer

Amazon, der heller ikke tilbyder sin tv-platform i Danmark, følger Rokus drejebog. Efter at have solgt mediebokse i et par år, er Amazon begyndt at licensere FireTV til producenter af Smart TV. Googles Android TV-platform er indbygget i både bokse, spilkonsoller og Smart TV. tvOS er kun tilgængeligt i Apple TV, hvorimod webOS og Tizen primært udbredes via Smart TV.

I takt med at flere seere rykker fra tv-pakker til streaming og i takt med at tv-markedet bliver mere globalt, vil tv-platforme blive mere udbredt. På trods af Rokus milepæl på 15 mio. aktive brugere, står det klart, at kampen kun lige er begyndt. Roku findes på nuværende tidspunkt kun i USA, England, Canada, Frankrig og Mexico.



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |