Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalyseselskab: Ny iPhone vil fremskynde overgang fra LCD til OLED - FlatpanelsDK

Analyseselskab: Ny iPhone vil fremskynde overgang fra LCD til OLED

04 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Meget tyder på, at en ny iPhone fra Apple vil benytte OLED-skærm. Dette vil i væsentlig grad fremskynde markedsovergangen fra LCD-skærmteknologi til OLED, mener analyseselskab. Koreanske, kinesiske og japanske selskaber investerer milliarder i nye fabrikker.

OLED bliver mainstream i 2020

Analyseselskabet Witsview vurderer, at 50% af alle solgte smartphones på global basis i 2020 vil have en OLED-skærm, hvilket vil gøre den nye skærmteknologi mainstream. Det er iPhone, som vil være katalysator.

- ”Apple’s move has been closely watched by its competitors. The reveal of the next iPhone’s specifications has accelerated the deployment of AMOLED displays for other smartphone brands. Panel makers, especially those from China, are hastily building up their AMOLED manufacturing capacity as well,”, sagde Boyce Fan, research director how WitsView.

Dette vil forplante sig ned igennem forsynings- og leverandørkæden. Fabrikkerne, der skaber OLED-skærme til smartphones, kan typisk også producere skærme til ure, tablets og i visse tilfælde bærbare computere, såfremt der er ledig kapacitet. OLED-tv produceres på større produktionslinjer.


OLED forecast


Nye fabrikker i Korea, Kina & Japan

LG.Display åbner en 6. generations fabrik – under navnet E5 – til produktion af små OLED-paneler i anden halvdel af 2017. Dermed kan de begynde at udfordre Samsung, som hidtil har stået for over 95% af al produktion af små OLED-skærme, der bruges primært i egne Galaxy-enheder.

Korea Herald rapporterer, at Apple overvejer at investere 1,75 til 2,62 mia. dollars i en ny OLED-fabrik – under navnet E6 – hos LG.Display, som skal dedikeres til iPhone. Google har angiveligt også meldt sin interesse i at investere i fabrikken.

- “Samsung Display is the only display maker that meets Apple’s strict quality criteria for now,” lød det fra en anonym kilde til Korea Herald. “LG Display is said to be meeting about 70 percent level of the requirements, while Chinese display makers are still struggling to catch up with that of LG.”

Den koreanske avis ETNews beretter, at Samsung planlægger at bygge verdens største OLED-fabrik – under navnet A5 – som skal starte masseproduktion i 2019. Den skal kunne producere mellem 180.000 til 270.000 substrater per måned. Hvert substrat kan skæres ud i x-antal OLED-paneler til smartphones, afhængigt af formatet.. Investeringerne i den nye fabrik kan løbe op i 21 mia. dollars, hævder ETNews.

Analyseselskabet WitsView tilføjer, at de kinesiske skærmproducenter BOE og Tianma har besluttet at omdanne fabrikker, der hidtil har været dedikeret til produktion af LCD, så de i stedet kan producere OLED. Der forventes yderligere investeringer fra kinesiske producenter i nærmeste fremtid.

Også japanske Sharp, som Foxconn i dag ejer majoriteten i, vil begynde at producere OLED-skærme i små og store formater for at kunen indgå i forsyningskæden til iPhone. Japan Display, en sammenslutning mellem Sony, Hitachi og Toshiba, søger kapital fra bl.a. den japanske regerings investeringfod til investeringer i OLED.

Rygtet vil vide, at Apple til efteråret lancerer tre nye iPhones, hvoraf den dyreste vil have OLED-skærm.

- Kilde: WitsView, Korea Herald, ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |