Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpdatering sænker input lag & tilføjer HLG på 2015 & 2016 Sony Android TV - FlatpanelsDK

Opdatering sænker input lag & tilføjer HLG på 2015 & 2016 Sony Android TV

29 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Sony frigav i går en opdatering til Android TV fra foråret 2016 samt helåret 2015. Med opdateringen tilføjes HLG HDR-formatet til tv-kanaler. Inputforsinkelsen ved brug af bl.a. PlayStation 4 Pro sænkes også.

Med bl.a. HLG HDR til tv-kanaler

Foruden diverse fejlrettelser, tilføjer opdateringen to betydelige funktioner. Den første er tilføjelsen af HDR-formatet HLG, som står for ”Hybrid Log Gamma”. Formatet er udviklet af BBC og NHK med henblik på at gøre HDR-kvalitet muligt via tv-kanaler.

Der er endnu ingen danske tv-kanaler, som sender i HDR-kvalitet med øget lysdynamik og større farverum, men når de begynder, er samtlige Android TV fra Sony i hvert fald klar. HLG blev også for nylig tilføjet på Sony Android TV fra efterået 2016 og foråret 2017.

Den anden betydelige ændring er, at Sony ”reducerer inputforsinkelse for 4K HDR-spil”. Det skal forstås i kontekst med bl.a. PlayStation 4 Pro, som bekendt kan levere spil i op til 4K-opløsning og HDR. Desværre har de nye formater på mange tv-skærme medført, at forsinkelsen på signalet har været betydelig, hvilket kan mærkes som forsinkelse, når der trykkes på controlleren. Hvor meget denne forsinkelse – ofte kaldet ”input lag” – er sænket, oplyses ikke.

- ”Den nemmeste måde at modtage denne opdatering på er ved at sikre, at indstillingen Automatic Software Download (Automatisk download af software) på TV'et er sat til ON (Aktiveret). Dit TV bør i så fald modtage opdateringen automatisk i de kommende måneder. Du kan også vælge at hente opdateringen fra det europæiske supportwebsted og opdatere dit TV ved hjælp af en USB-flash-hukommelsesenhed,” skriver Sony.

Som altid udrulles firmwaren i etaper. Den blev frigivet i går den 28. juni og udrulningen forventes afsluttet den 12. juli.


Sony XD93


Android 7.0 kommer senere

Sony er begyndt at rulle Android 7.0 (Nougat) ud til Android TV fra efteråret 2016 samt foråret 2017. Denne opdatering er endnu ikke klar til de ældre modeller.

- "Nougat 7.0 will also be released on our remaining Android TV line-up within the fourth-quarter (Q4) of 2017," skrev Sony på sin supportside tidligere på ugen.

Denne tekst er sidenhen blevet fjernet uden forklaring. Om det betyder, at tidsplanen har rykket sig, står ikke klart.

Firmwaren (v. 3.885) indeholder

Tilføjer understøttelse af HLG (Hybrid Log Gamma) HDR-format via HDMI-indgang.
Reducerer inputforsinkelse for 4K HDR-spil
Løser problemet, hvor højre side af skærmen bliver lys, når der ændres input fra HDMI (4K-signalindgang) til jordbaseret
Løser problemet med spring i lyden ved brug af Sonos-soundbar
Løser problemet med hakkende afspilning på Amazon-video ved tryk på knapperne ACTION MENU eller VOL +/-

Berørte modeller

2016 Sony Android TV: SD85, XD85, XD93 og XD94.
2015 Sony Android TV: W75C, W80C, W85C, S80C, S85C, X80C, X83C, X85C, X90C, X91C, X93C og X94C
- Kilde: Sony Europe



Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |