Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR TV skal være 'hovedindgang' & tidsrestriktioner på indhold ønskes fjernet - FlatpanelsDK

DR TV skal være 'hovedindgang' & tidsrestriktioner på indhold ønskes fjernet

14 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Hidtil har DR TV skulle fjerne tv-programmer efter typisk 8 eller 30 dage. Den restriktion vil DR have fjernet, samtidig med, at de skruer op for dansk og udenlandsk public service-indhold. DR ønsker også at udvikle en anbefalingsalgoritme. Det fremgår af en redegørelse til Kulturministeriet.

Tidsbegrænsning ønskes fjernet

DR vil tage opgør med kanal-fundament og rykke seere til streamingtjenesten DR TV. I den forbindelse vil DR have tidsbegrænsninger på indhold fjernet, så danskerne ikke igen og igen må gå forgæves.

DR har besluttet at gøre egenproduceret indhold tilgængeligt i længere tid end det er i dag, hvor det typisk forsvinder efter 30 dage. Den nye periode præciseres ikke, men DR siger, at ønsket er, at indholdet ligger tilgængeligt ”så længe, der er seere til det”.

"Vi oplever, at det i væsentlig grad begrænser befolkningens brug af DR TV."
- ”Vi oplever, at det i væsentlig grad begrænser befolkningens brug af DR TV. Uhindret adgang til alle afsnit af en programserie over en længere periode er, ifølge danske streaming-brugere, det vigtigste parameter for, at en streaming-tjeneste er velfungerende. Det er samtidig det, der har størst betydning for, hvor lang tid en streaming-tjeneste bruges. Vi oplever helt konkret, at en meget stor del af de klager, vi modtager fra brugere af DR TV, handler om lige præcis dette forhold,” siger DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.

DR anbefaler i redegørelsen til Kulturministeriet desuden, at public service-indhold indkøbt i udlandet kan gøres tilgængeligt uden begrænsninger i liggetid. I dag må det kun ligge på DR TV i otte dage efter det har været vist på DRs tv-kanaler.

Ungdomsserien ’Skam’, som DR har været medproducent på, er et eksempel på denne type adfærd, lyder det. Hele 80 procent af det samlede antal visninger skete efter de første syv dage.

Når indhold ligger tilgængeligt i længere tid, vil DR TV også kunne opbygge en anbefalingsalgoritme til at foreslå nyt indhold. DR ønsker konkret at lave en ”public service-algoritme”, som udover anbefalinger, der er baseret på seerens præferencer, også udfordrer seeren ved at foreslå indhold, der er anderledes.


DR TV på tvOS


Mere dansk & udenlandsk public service

Streamingtjenesten DR TV skal være ”hovedindgang til DR” i stedet for tv-kanalerne, som det forholder sig i dag. Således vil public service-indhold blive bredere og lettere tilgængeligt.

"Det betyder, at DRs streamingtilbud, DR TV, bliver en hovedindgang til DR."
- ”I dag er streaming helt almindeligt for en stor del af den danske befolkning. Vi forventer, at streaming-forbruget vil tage til i de kommende år og accelerere - både blandt de yngre og blandt hele befolkningen generelt. Det betyder, at DRs streamingtilbud, DR TV, bliver en hovedindgang til DR og en forudsætning for, at hele befolkningen fortsat kan tilgå og få glæde af DRs public service-indhold. Derfor er det også afgørende, at DR TV udvikles til at være et ligeværdigt digitalt tilbud, der fungerer i sin egen ret og på mediets præmisser,” siger Maria Rørbye Rønn.

DR ønsker i den forbindelse at skrue op for dansk og udenlandsk indhold, der er ”produceret af eller til public service-institutioner i Norden og Europa”. Det skal adskille DR TV fra de mange amerikanske streamingtjenester såsom Netflix, Amazon og HBO, der primært tilbyder amerikansk indhold.

Streamingtjenesten DR TV kan tilgås på Apple TV, Chromecast, Smart TV via HbbTV, PlayStation 3 og 4, iOS, Android og web.

Redegørelsen til Kulturministeriet kommer som følge af den nuværende public service-kontrakt, hvori det fremgår, at DR skal gøre status på streaming. Hele redegørelsen til Kultuministeriet kan læses her. En ny medieaftale og public service-kontrakt skal forhandles på plads næste år.

- Kilde: DR

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |