Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple har valgt HEVC som sit fremtidige videoformat - FlatpanelsDK

Apple har valgt HEVC som sit fremtidige videoformat

08 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

En vigtig udvikling på WWDC 2017 hvad angår video, var Apples annoncering af, at de har valgt HEVC som sit ”next-generation video codec”. Det vil blive understøttet på alle iOS 11, tvOS 11 og macOS High Sierra produkter. HEVC er også fundamentet under 4K og HDR.

”In one word, efficiency”

Apple har danset rundt om HEVC i noget tid, men på WWDC 2017 kom den officielle udmelding så. Ved WWDCs ‘Advances in HTTP Live Streaming (HLS)’ præsentation blev det bekræftet, at HEVC skal implementeres på tværs af Apples produkter.

- “Apple has chosen HEVC as our next-generation video codec,” annoncerede Roger Pantos, AVFoundation Engineer hos Apple. “Why did we do it? In one word, efficiency.”

HEVC (H.265) kan reducere video-bitrate med “op til 40% med samme visuelle kvalitet” sammenlignet med H.264 / AVC (MPEG4), ifølge Apple. Netflix går så langt som til at sige 50% reduktion. HEVC-formatet er skabt til først og fremmest til 4K-video, men kan også bruges til HD-video. Formatet bruges allerede i dag på bl.a. filmskiver og til streaming.

Læs også: Hvad er HEVC? Afløseren til MPEG4 forklaret

Dette er en betydelig nyhed. Google har forsøgt at presse Apple til at satse på sit åbne og licensfrie VP9-format, men rivalen valgte altså ultimativt at satse på det licenspligtige HEVC. Endnu mere betydeligt er det, at Apple vil implementere HEVC på tværs af alle produkter, som kan køre iOS 11, tvOS 11 og macOS High Sierra.

Apple HEVC


iPhone og iPad-enheder, som er baseret på A9-chippen eller nyere, samt 6. og 7. generations Intel Core-baserede Mac-computere vil understøtte HEVC hardware-acceleration efter opdateringen til henholdsvis iOS 11 og macOS High Sierra. Alle andre iOS-enheder og Mac-computere med iOS 11 og macOS High Sierra vil understøtter HEVC software-dekodning, hvilket er bemærkelsesværdigt af flere årsager.

"And that will include the Apple TV with tvOS 11"
- “Even on older devices that don’t have hardware support we are still going to deploy a software HEVC codec,” sagde Roger Pantos. “That will be on all the iOS devices that will receive iOS11. And that will include the Apple TV with tvOS 11 and Macs which are upgraded to High Sierra.”

Denne lille detalje afsløret ved præsentationen betyder konkret, at Apple TV4 vil understøtte HEVC software-dekodning efter opdateringen til tvOS 11. Apple TV4 blev lanceret i 2015 og er baseret på A8-processoren.


Apple HEVC


Et fundament til 4K-streaming

HEVC blev udviklet som fremtidens videoformat og kan håndtere bl.a. 4K, 8K, HDR (High Dynamic Range) og HFR (High Frame Rate). Formatet bruges allerede på UHD Blu-ray samt til videostreaming i 4K og HDR hos Netflix, Amazon og andre.

HEVC er med andre ord et fundament under 4K-video og HDR på Apples produkter. Det skal gøres klart, at det ikke betyder, at Apple TV4 fremover vil kunne håndtere 4K-video – HEVC kan også bruges til at optimere HD-video – men det signalerer, at den kommende Apple TV5 kan.

På det tekniske plan skal HEVC implementeres i HLS (HTTP Live Streaming) vha. fMP4 fragmenter. Selskabet har besluttet ikke at støtte op om HEVC via MPEG2 TS, som i dag bruges i UHD Blu-ray containeren og andre selskabers implementeringer. Apple introducerede også et nyt undertekst-format, IMSC1, i HLS. Det giver “bedre kontrol over styling” og er optimeret mod streaming. Herudover sikrer det nye undertekstformat perfekt synkronisering med videoen. På WWDC 2017 blev det desuden annonceret, at HEIF (High Efficiency Image Format) tages i brug for at forbedre billedkomprimering.

At Apple har lagt sig fast på HEVC er en vigtig nyhed, men dog ikke overraskende. HEVC bliver fundamentet under video-platformen fra efteråret 2017 og signalerer at 4K, og formentlig HDR, vil komme til at spille en langt større rolle i Apples umiddelbare fremtid.



Flere nyheder

Ringenes Herre

'Ringenes Herre' & 'Hobbitten' genudgives angiveligt i 4K HDR

11 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Philips OLED934

Philips OLED934 modtaget

11 Oct 2019 | Torben Rasmussen |
Samsung OLED TV

Officielt: Samsung investerer 70+ mia. kroner i "next-gen" QD-OLED TV

10 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
PS4 Remote Play

PS4 Remote Play virker nu med alle Android smartphones & tablets

09 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
PlayStation 5

Sony: PlayStation 5 lanceres sent i 2020 med UHD Blu-ray, haptisk controller

08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Gemini Man

Ny æra for film? 'Gemini Man' vises i HFR i danske biografer

08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Waoo i 2020

Waoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver

08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Analogt TV

Waoo slukker sit analoge tv-signal

08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |