Samsung fremviser skærm der kan strækkes

24 May 2017 | Rasmus Larsen |

Vi har set skærme, der buer og skærme der fysisk kan bøjes eller rulles sammen. Næste skridt bliver ifølge Samsung skærme, som kan strækkes. Det åbner for nye muligheder og gør skærmene mere hårdfør.

Opdatering 29.5.2017: Video tilføjet.

Strækbare skærme

Det er verdens første af sin slags. Skærmen, der er baseret på OLED-teknologi, fremvises i disse dage for branchen på SID-konferencen i Los Angeles, USA.

Skærmen kan udvide sig som en ballon i begge retninger i op til 12 millimeter, mens opløsningen i billedet stadig opretholdes. Den kan også bøjes, rulles sammen og vrides. OLED-skærmen er udviklet af Samsung Display, som sælger skærme til alle aftagere. Prototypen er 9,1 tommer stor.

Strækbar OLED-skærm


Skærme der kan strækkes, betragtes af industrien, som det ultimative produkt, når det kommer til fleksibilitet. Det kan muliggøre, at skærme integreres på helt nye måder. Samsung peger på, at enheder som bæres på kroppen eller enheder der indgår i IoT (Internet of Things) kan drage fordel af de strækbare egenskaber.

- “While current flexible OLED is able to be transformed in only one side, this stretchable OLED can be transformed -- whether curved, bended or rolled -- in both sides, above and below” lyder det fra Samsung Display.

OLED-teknologien muliggør skærme i mange former bl.a. fordi skærmene produceres i et lag. En LCD-skærm består af adskillige lag, hvilket gør dem rigide.

Hvornår skærmen sættes i masseproduktion, oplyses ikke. Der lægges vægt på, at det er en tidlig prototype og at yderligere udvikling er nødvendig.



- Kilde: Samsung via Korea Herald



Flere nyheder

Netflix 2018 TV-brugerflade

Netflix introducerer ny TV-brugerflade med sidestillet menu

20 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Telia

Telia etablerer ny TV-afdeling efter opkøb af bl.a. C More, GET & TV4

20 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Palladium-film

Dansk Filmskat tilføjer Palladium-klassikere

20 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q8DN

Samsung Q8DN modtaget

20 Jul 2018 | Torben Rasmussen |
LG C8 OLED

LGs nye 77" OLED koster det halve af sidste års modeller

18 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
BeoVision 11

B&O-designikon udgår med BeoVision 14

17 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
Roku Wireless TV Speakers

Roku lancerer trådløse TV-højttalere baseret på dansk teknologi

17 Jul 2018 | Rasmus Larsen |
HDTVTest 2018 TV Shootout

Vindere af HDTVTests 2018 TV Shootout fundet

16 Jul 2018 | Rasmus Larsen |