Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHver tiende har droppet tv-pakken - 74% abonnerer på streaming - FlatpanelsDK

Hver tiende har droppet tv-pakken - 74% abonnerer på streaming

28 Apr 2017 | Rasmus Larsen |

Pilen peger ned for tv-pakker og op for streamingtjenester. 11% af de danske hjem har fuldstændig droppet tv-pakken, mens 74% abonnerer på en streamingtjeneste, ifølge en analyse som Børsen citerer.

Hver tiende har droppet tv-pakken

De traditionelle tv-udbydere er pressede. Det fik vi i den grad bekræftet forleden, da SE-koncernen nedskrev værdien af Stofa med hele 1,3 mia. kroner eller tæt på 70% af købsprisen.

Igennem flere år har danskerne valgt primært at nedgradere tv-pakken til grundpakken for at supplere med streaming, men nu har en anseelig mængde danske hjem sagt fuldstændig farvel.

11% af de danske hjem abonnerer nemlig ikke længere tv-pakke. Det viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut, som Børsen har citeret.

Danskerne erstatter tv-pakken med streamingtjenester, hvor udvalget efterhånden er mangfoldigt. Undersøgelsen peger på, at hele 74% af de danske hjem abonnerer på en streamingtjeneste. Oveni kan du påregne de husstande, som benytter gratis tilbud på streamingmarkedet, såsom DR TV, YouTube, Viafree m.fl.


Netflix er klart førende

Netflix er klart førende i Danmark med 33% af de danske husstande som abonnenter. Der er ifølge Danmarks Statistik er der 2,67 mio. husstande i Danmark, så Netflix nærmer sig en tilstedeværelse i 900.000 danske hjem.

Viaplay og TV2 Play følger efter med henholdsvis 13% og 12%, ifølge undersøgelsen. 10% abonnerer på HBO Nordic.

Den seneste amerikanske mastodont, som har meldt sig ind i kampen på det danske marked, er Amazon. De figurerer dog endnu ikke i tallene.

Den skærpede konkurrence har betydet, at flere streamingtjenester er begyndt at positionere sig skarpere. Netflix og Viaplay er over de seneste år begyndte at investere i eget indhold og førstnævnte skyder i år for alvor sin filmsatsning i gang. TV2 Play satser derimod primært på dansk indhold og har en stigende andel danske produktioner i kataloget.

- Kilde: Greens Analyseinstitut via Børsen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |