Netflix øremærker milliarder til europæisk indholdsproduktion

02 Mar 2017 | Rasmus Larsen |

Netflix har siden 2012 investeret over 13 mia. kroner i at opbygge et katalog af europæiske indhold. Der er i dag mere end 90 europæiske produktioner undervejs. Selskabet præsenterer også nyt for 2017, herunder serien ’Mindhunter’, der instrueres af bl.a. David Fincher og danske Tobias Lindholm. Det er kun begyndelsen, lyder det.

Over 90 europæiske produktioner i gang

Netflix øremærker hvert år milliarder af dollars til produktion af blandt andet tv-serier, film, dokumentarer, comedy og andre typer indhold. Pengene investeres dog langt fra kun i amerikansk indhold.

Det var budskabet på et europæisk event i Berlin, hvor Neflix samtidig løftede sløret for en række europæiske produktioner. Blandt disse er serien ’Dark’, der er den første produktion fra Tyskland. En anden er serien ’Suburra’, som er en krimi-thriller fra Italien. ’Las chicas del cable’ bliver et romantisk drama fra Spanien.

- "Great storytelling knows no geographic bounds. After four years of original programming and filming in 18 countries, we know compelling stories can come from anywhere and no matter their origin, can resonate with audiences around the world," sagde Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix. "In fact, of the European shows available on Netflix last year, more than half of watchers came from outside of Europe, which is why we are confident our upcoming slate of international shows will be enjoyed by viewers in their home countries and beyond.”

Netflix annoncerede ved samme lejlighed samproduktioner med BBC og Canal Plus, og benyttede desuden lejligheden til at sætte fokus på, at de også samproducerer med danske TV2 i forbindelse med ’Rita’. Et andet dansk islæt er Tobias Lindholm, som skal være med til at instruere tv-serien ’Mindhunter’ med David Fincher.

Selskabet annoncerede også, at filmen ’War Machine’, med Brad Pitt i hovedrollen, får premiere verden over den 26. maj. Samme dag i biograf og på Netflix, vel at mærke.




Vil øge lokal produktion

Der er helt generelt en masse nye annonceringer på plakaten indenfor mange genrer. Netflix lancerede sin tjeneste globalt, med undtagelse af Kina, Syrien og Nordkorea, i starten 2016.

Selskabet forsøger i disse år at positionere sig som gavnlig for det lokale produktionsmiljø fremfor en amerikansk mastodont, der tromler ind på de lokale markedet og spytter udelukkende amerikanske produktioner ud.

De 13 mia. kroner – 1,75 mia. Euro – i europæiske investeringer dækker over produktioner siden 2012, som enten har haft premiere eller er undervejs. Det tal vil vokse markant over de kommende år.

Vi har inkluderet nogle af indholdsannonceringerne, som Netflix havde med i Berlin herunder.








Flere nyheder

Blinkende Lygter

Dansk producer bag bl.a. 'Blinkende Lygter' skal lave film for Netflix

22 May 2018 | Rasmus Larsen |
Panasonic FZ800 OLED

Panasonic FZ800 OLED modtaget

22 May 2018 | Torben Rasmussen |
Barack Obama

Barack & Michelle Obama skal lave tv-programmer for Netflix

22 May 2018 | Rasmus Larsen |
Vizio TV

Mange penge at spare på TV-køb i foråret

18 May 2018 | Rasmus Larsen |
Steam Link Android TV

Steam Link app klar på Android TV - spil-streaming i op til 4K60

18 May 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q7FN

Samsung sender 2018 "QLED" LCD i handlen

17 May 2018 | Rasmus Larsen |
YouTube

YouTube Red skifter navn til Premium & kommer til Danmark

17 May 2018 | Rasmus Larsen |
Tekst-tv

Tekst-tv bruges af næsten hver fjerde dansker

17 May 2018 | Rasmus Larsen |