Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix snupper Scorsese, De Niro & Al Pacino's gangsterfilm 'The Irishman' - FlatpanelsDK

Netflix snupper Scorsese, De Niro & Al Pacino's gangsterfilm 'The Irishman'

23 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Netflix forsøger at slå sin rolle fast i Hollywood ved at hive nogle af de største stjerner ind. Ifølge Indiewire bliver det også Netflix, der bliver hjemsted for Martin Scorsese, Robert De Niro og Al Pacino's gangsterfilm 'The Irishman'.

Udfordrer en træt forretningsmodel

Netflix smed et par blandede bolsjer i puljen i 2016, men 2017 bliver året, hvor vi får serveret film med bl.a. Brad Pitt og Will Smith i hovedrollerne.

Hvis du stadig skulle være i tvivl om, at Netflix tager opgaven med at vende filmbranchen på hovedet seriøst, så bør det seneste projekt få dig til at tænke en ekstra gang over sagen. Netflix har angiveligt scoret Martin Scorsese’s ’The Irishman’, der er en storfilm i $100+ millioner klassen.

Filmen har været undervejs siden 2008, men har været ramt af forsinkelser. Den oprindelige plan var at sælge rettighederne på landebasis, som den klassiske ”vindues-model” i branchen foreskriver. Denne model dikterer en serie af udgivelser i trægt tempo, hvor biografen får førsteret.

Med Netflix som dirigent får ’The Irishman’ med al sandsynlighed premiere på samme tidspunkt i Netflix’s 190 lande. Du kan se den hjemme i stuen fra dag 1.

Martin Scorsese


Niende samarbejde

Filmen bliver det niende samarbejde imellem Martin Scorsese og Robert De Niro efter film såsom ’Taxi Driver’ og ’Goodfellas’. Den er baseret på Charles Brandts bog ‘I Heard You Paint Houses’, der har omdrejningspunkt om lejemorderen Frank “The Irishman” Sheeran.

Kilder fortæller, at en af årsagerne til at parterne underskrev med Netflix, skyldes, at de ikke dikterer stringente rammer for film. Ved at udnytte Netflix’s distributionsplatform kan holdet få frie rammer til at skabe præcis den film, som de ønsker.

Netflix vil ikke kommentere på sagen, men kilder mener at vide, at filmen får premiere i 2019. Netflix har i dag knap 94 millioner kunder og tilføjede alene i 4. kvartal 2016 over 7 millioner nye.

- Kilde: Indiewire



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |