Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske priser på Sonys 2017 TV - FlatpanelsDK

Danske priser på Sonys 2017 TV

13 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Sony har annonceret danske priser på de nye tv-skærme for 2017, med undtagelse af A1 OLED. 4K-skærme starter fra 10.000 kroner. Skærme med Dolby Vision starter fra 21.500 kroner.

4K fra 10.000 kr. og op

Modelprogrammet for 2017 blev præsenteret på CES-messen i Las Vegas og du kan læse meget mere om skærmene her, hvor du også kan finde vores første indtryk.

I 2017 vil Sony lancere primært 4K-skærme, som alle kan håndtere HDR. I mellemklassen benyttes HDR10-formatet, mens high-end-modellerne tilføjer understøttelse af det bedre Dolby Vision HDR-format. Samtlige modeller vil desuden få understøttelse af det tredje HDR-format, HLG, via en senere opdatering. HLG er skabt til HDR via tv-kanaler.

Formaterne strækker sig fra 43 til 75 tommer og priserne fra 10.000 til 53.000 kroner. Sony har dog endnu til gode at annoncere priser for det imponerende A1 OLED-tv, men på CES fik vi at vide, at det vil ligge på en ”pris på samme niveau som ZD9”, der på nuværende tidspunkt sælges til 33.000 kroner i 65”. Hvad angår ZD9, vil Sony fortsat sælge den i 2017 som LCD-topmodel, mens A1 bliver OLED-topmodel.

Sony XE94


Alle tv-skærme med 4K-opløsning har Android TV og indbygget Chromecast. Sony vil desuden lancere en serie af HD-modeller, som bliver de første på markedet med understøttelse af HDR10-formatet. Selskabet har endnu ikke annonceret priser på disse.

Udover Sony, har Samsung annonceret priser for sine 2017 LCD-tv og LG har annonceret priser for sine 2017 OLED-tv

De nye 2017 LCD-modeller fra Sony kommer på markedet over de kommende måneder. Bemærk at visse modeller, herunder XE80 og XE85 vil findes i flere varianter, som sælges eksklusivt i hver af de danske butikskæder.

Danske priser på Sony 2017 TV

4K + HDR10 + Dolby Vision
75XE9405, 75” – 53.000 DKK
65XE9305, 65” – 30.000 DKK
55XE9305, 55” – 22.000 DKK
4K + HDR10
75XE9005, 75” – 45.000 DKK
65XE9005, 65” – 23.000 DKK
55XE9005, 55” – 17.000 DKK
49XE9005, 49” – 14.000 DKK

75XE8505, 75” – 36.000 DKK
65XE8505, 65” – 20.000 DKK
55XE8505, 55” – 14.000 DKK
55XE8005, 55” – 12.000 DKK
49XE8005, 49” – 11.000 DKK
43XE8005, 43” – 10.000 DKK

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |