Viaplay er første danske app på Android TV

26 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

Efter mere end 2 år skete det endelig. Googles Android TV-platform har fået sin første danske app i form af Viaplay. App’en virker på tværs af tv-skærme fra Philips og Sony samt tv-bokse såsom Nvidia Shield.

Viaplay på Android TV

Google søsatte Android TV i slutningen af 2014 med egen boks. I foråret og sommeren 2015 lancerede Sony og Philips de første tv-skærme bygget på tv-styresystemet. Alligevel skulle vi frem til starten af 2017 før den første danske app landede i app-butikken.

Viaplay tilbyder nu sin sport, film, serier, børneprogrammer og dokumentarer via app'en, som kan hentes fra Google Play-butikken.

Viaplay Android TV


- ”Vi glæder os over, at Android TV-brugere nu får muligheden for at kunne streame Viaplays film, blockbusters, serier, live sport og børneunderholdning,” udtaler Jonas Karlén, CEO, Viaplay.

Viaplay fungerede godt nok allerede med Chromecast, som er indbygget i alle Android TV, men her skulle oplevelsen styres fra en telefon eller tablet. Med app’en får man en fuld brugerflade på selve tv-skærmen. App’en understøtter også Viaplays ”catch-up”, så du kan se sport i op til 48 timer efter det er sendt.

Viaplay Android TV


- ”Det er dejligt, at Viaplay kan se fordelene ved Android TV og derfor lancerer app’en til denne platform. Vi har i et stykke tid fået forespørgsler fra forbrugerne, så vi er glade for at vi nu kan tilbyde denne underholdningspakke,” siger Henrik Kyhl, som er nordisk chef for Philips TV.

Philips tilføjer, at købere af et Philips Android TV med Ambilight i februar og marts få 6 måneders abonnement til Viaplay Film & Serier med i købet.

Viaplay Android TV


Den nordiske streamingtjeneste tilbød allerede apps til Smart TV, Apple TV, spilkonsoller, smartphones, tablets mm.

Viaplay app’en skulle være tilgængelig i Google Play app-butikken nu og er naturligvis gratis at hente. Herudover kræves et abonnement hos Viaplay. Du kan prøve Viaplay gratis i 1 måned her.



Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp lancerer 8K før 8K er klar

24 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q9FN

Samsung Q9FN modtaget - hvad vil du vide?

24 Apr 2018 | Torben Rasmussen |
Xbox One

Xbox One bliver første spilkonsol med 120Hz HFR

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Netflix mobile

Netflix introducerer 30 sekunders trailere på mobil

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Loewe

Loewe bild 5 OLED modtaget - hvad vil du vide?

22 Apr 2018 | Flatpanels |
Netflix

Netflix præsenterer 10 nye europæiske produktioner

20 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Panasonic FX700

Panasonic FX700 modtaget - hvad vil du vide?

19 Apr 2018 | Flatpanels |
Infuse 5.7

Infuse 5.7 har Plex-integration, opfrisket brugerflade på Apple TV

19 Apr 2018 | Rasmus Larsen |