Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreaming overhalede skiver på Hollywoods hjemmefront i 2016 - FlatpanelsDK

Streaming overhalede skiver på Hollywoods hjemmefront i 2016

20 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

I 2016 blev salget af DVD/Blu-ray for første gang overhalet af streaming i Hollywoods hjemland, altså USA. Det viser tal fra brancheforeningen DEG. Lanceringen af UHD Blu-ray gjorde faldet lidt blødere.

Streaming er nu større business

Salget af DVD og Blu-ray falder hastigt i Danmark og det samme er tilfældet på Hollywoods hjemmefront, der nok i nogen højere grad er styrende for filmstudiernes beslutningsproces.

Det totalte marked for hjemmeunderholdning i USA har faktisk været faldende i over et årti, men alligevel holder Hollywood stædigt fast i vinduesmodellen, der dikterer at film rejser fra biograf til filmskive til abonnementstjeneste. Musikbranchen skulle igennem samme erkendelsesfase – og markante negative vækstrater – før de endelig kastede sig over streaming, hvilket har medført, at markedet igen i dag vækster.

I 2016 overhalede omsætningen på streaming så skiverne i USA.

Forbrugerne spenderede $10,3 mia. på streaming, heraf $6,2 mia. på abonnementstjenester og $4,1 mia. på salg/leje af film online. Omsætningen på streaming steg 15% ift. 2015. Abonnementstjenester såsom Netflix steg mest, mens pay-pay-view-tjenester såsom iTunes voksede langsommere end i foregående år.

2016 i USA:
Streaming: $10,3b
DVD/Blu-ray: $8,0b
Salget af DVD og Blu-ray tog derimod et ordentligt dyk med minus 9,5% ift. 2015 til $5,5 mia. dollars, mens udlejning af skiver faldt 17,8% ift. 2015 til $2,5 mia. Den samlede omsætning for skiver var $8 mia. i 2016.

Tallene kommer fra Digital Entertainment Group, som er brancheorganisationen i USA. Tallene for streaming er imidlertid ikke den fulde historie, for de inkluderer ikke Amazon Prime Video, som vurderes at være den andenstørste abonnementstjeneste efter Netflix.

2016 repræsenterer et vendepunkt, særligt når man husker på, at Hollywood introducerede UHD Blu-ray i foråret 2016. Det nye skiveformat har bidraget til at gøre faldet mindre signifikant, men det kunne ikke vende den negative udvikling.



- Kilde: DEG



Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |