Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFølg CES 2017 på FlatpanelsDK - hvad vi forventer - FlatpanelsDK

Følg CES 2017 på FlatpanelsDK - hvad vi forventer

02 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

CES-messen starter den 4. januar og FlatpanelsDK er igen i år med i Las Vegas. Det er her de store producenter præsenterer produktlinjerne for 2017. Her er hvad vi forventer på nyhedsfronten på CES 2017.

Hvad vi kan forvente på CES 2017

Det har været småt med rygter forud for CES-messen i år, men to af de største nyheder på tv-fronten har omdrejningspunkt om OLED. Sony vil angiveligt lancere 2 OLED-tv og LG vil lancere bl.a. et wallpaper OLED-tv.

LG Wallpaper OLED


OLED og... QLED?

Helt generelt vil OLED være et stort tema efter LG.Display har åbnet for sluserne til at andre producenter kan købe skærmpaneler hos dem. OLED-tv vil bl.a. blive mere lysstærke.

Den eneste store producent, som ikke kan lege med, er Samsung. Rygtet vil vide, at Samsung fortsat vil satse på LCD-teknologi, men begynde at kalde det ‘QLED’. ‘SUHD’ skal således udfases.


HDR og UHD Blu-ray

Der kommer nye Ultra HD Blu-ray-afspillere. Samsung har allerede præsenteret en og LG rygtes på vej med en, som har understøttelse af Dolby Vision HDR-formatet.

Apropos HDR så vil LG og BenQ lancere de to første HDR PC-skærme. Flere producenter vil med stor sandsynlighed begynde at støtte op om Dolby Vision og så har et tredje HDR-format, kaldet HLG, meldt sig på banen.

Vi forventer, at HDR-billedkvalitet generelt rykker sig yderligere i 2017, hvor HDR-tv bliver endnu mere lysstærke og får endnu større farverum i målet om at nå Rec.2020 farverummet i år 2020.

Samsung M9500 UHD Blu-ray player


Smart TV status quo?

Det har været småt med rygter om Smart TV, så noget kunne godt tyde på, at producenterne holder stand. LG med webOS, Samsung med Tizen og Sony/Philips med Android TV.

Den store joker bliver hvad Panasonic gør efter Mozilla har droppet at udvikle Firefox OS. Måske Android TV?

Generelt er Smart TV ikke blevet den succes, som producenterne havde håbet på, hvilket har åbnet døren for nye tv-platforme såsom Apple’s tvOS, der har mange faktorer flere apps end de andre - herunder næsten alle de relevante danske streamingtjenester.


Virtual reality ramt af realiteten

Virtual reality er blevet ramt af realiteten. Efter et sløvt første år - salgsmæssigt - forventer vi, at branchen skal justere forventningerne før de går ind i næste fase for den lovende teknologi.

Der vil givetvis være nyheder at finde, men hvor selskaber såsom Oculus og HTC tidligere år har tiltrukket sig stor opmærksomhed på CES, er forventningerne kraftigt reduceret i år.


LG 8K TV


Forhåbentlig overraskelser

8K-opløsning forventer vi også at høre mere om, men ligesom sidste år, er markedet stadig ikke helt modent til den højere opløsning.

Der mangler bl.a. kabelstandarder for at standardisere 8K og selvom HDMI-organisationen har meldt ud, at de har noget nyt i ærmet, så forventer vi, at det handler om HDMI 2.1 - den næste HDMI-version. HDMI 2.1 forventes at understøtte såkaldte ‘dynamiske metadata’ til HDR.

Endelig håber vi naturligvis på en masse overraskelser i Las Vegas.


Få det hele med

CES 2017 starter i år den 4. januar, hvor pressemøderne finder sted. Herefter åbner messearealerne. Du kan naturligvis læse om alt fra messen på forsiden eller i CES 2017 sektionen, hvor rygterne allerede er samlet.

Undervejs vil vi dele fotos, videoer og ekstra information på sociale medier, så følg os på Facebook eller twitter, YouTube, nyhedsbrev eller RSS.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |