Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBranchens første 4K HDR PC-monitor bliver 32" LG 32UD99 - FlatpanelsDK

Branchens første 4K HDR PC-monitor bliver 32" LG 32UD99

14 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

HDR er allerede ved at blive udbredt i tv-branchen og i 2017 kommer de første PC-monitorer bygget på teknologien. LG fortæller i dag, at den første af sin slags bliver 32” 32UD99. LG lancerer også nye ”Ultrawide” skærme, herunder en med Chromecast.

HDR: Den første af sin slags

LG 32UD99 har en opløsning på 3840x2160 pixels og understøtter HDR10-standarden, som dækker over udvidet dynamikområde og farverum. LG siger, at skærmen er bygget på et IPS LCD-panel med over 95% dækning af DCI-P3 farverummet.

Det er vel og mærke den første PC-monitor, som understøtter HDR. PC’er har i noget tid haft muskler til at levere 4K, men HDR har været forbeholdt tv-skærme og senere spilkonsoller. Med den nye generation af Nvidia og AMD-grafikkort tilføjes understøttelse af HDR, men for at nyde godt af det, skal du bruge en monitor som denne fra LG.

LG 32UD99 HDR monitor


- “To maintain our market leadership, LG engineers work tirelessly to incorporate emerging technologies and trends into our newest monitors,” aged Brian Kwon, chef for LG Home Entertainment. “From high-resolution displays compatible with HDR technology to UltraWide monitors optimized for multitasking and gaming, LG is committed to delivering the most innovative, premium monitors in the industry today.”

LG tilføjer, at “HDR-kompatible monitorer vil appellere til professionelle i det kreative fag, gamere og alle som tager billedkvalitet seriøst”.

Det er bestemt opløftende at kunne konstatere, at HDR er på vej ind i PC-økosystemet, men vi har alligevel vores tvivl hvad angår at gengive HDR på IPS LCD-baserede skærme. I foråret 2016 anmeldte vi flere IPS-baserede LCD-tv, som hævdede at understøtte HDR, men ingen af dem leverede. Det skyldes, at en skærm skal have specifik hardware for at kunne levere det udvidede dynamikområde, som HDR kræver.

LG tilføjer, at skærmen har USB-C stik og indbyggede højttalere. Selskabet satte ikke specifikationer på, ej heller for maksimal lysstyrke eller sortniveau.


Ultrawide og Chromecast

LG har ydermere annonceret en 34-tommer 34UM79M i det ekstra brede 21:9 Ultrawide-format. Det er samtidig den første skærm med indbygget Chromecast, siger LG. Det tillader, at du sender video fra en telefon eller tablet trådløst over på skærmen – eksempelvis Netflix.

- “What’s more, the LG Mobile+ Monitor application allows for the control of many of the monitor’s settings such as input, volume, aspect ratio, PBP/PIP, etc. remotely and conveniently,” siger LG.

LG 34UM79M monitor


Afslutningsvis melder LG en 21:9 monitor kaldet 34UC99 på vej. Det er en 32-tommer skærm udstyret med AMD FreeSync-teknologi, 1 ms responstid og andre funktioner, som skal appellere til spilfolket.

Samtlige skærme, inklusiv LGs to 4K og 5K “UltraFine” skærme, vises frem på CES 2017 messen i Las Vegas i starten af januar. FlatpanelsDK vil i perioden rapportere hjem fra Las Vegas.



Flere nyheder

Samsung TV

Samsung topper globalt TV-marked for 14. år i træk

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Filmstriben Apple TV

Talsjusk: Københavnere mister ikke adgang til Filmstriben alligevel

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Discovery i sort på Telia TV

Telia varsler om muligt brud med Discovery per 3. marts

27 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Fjernbetjening

Andel af danske husstande uden tv-signal 4-doblet på 6 år

26 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix top-10 lister

Netflix lancerer top-10 lister

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X

Xbox Series X får 12 Tflops grafikydelse, HDMI 2.1 mm.

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Canvas til LG OLED

Canvas starter crowd-funding af OLED TV-højttaler - levering fra sept.

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2020 OLED TV

Første indtryk: Panasonic 2020 OLED & LCD TV

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |