Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 dropper satsningen på digital 'TV2 Business' video-app - FlatpanelsDK

TV2 dropper satsningen på digital 'TV2 Business' video-app

06 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Efter knap et halvt år har TV2 valgt at nedlægge satsningen på det digitale video-produkt TV2 Business. Idéen var at skabe en digital tv-kanal, som gik udenom de traditionelle tv-udbydere, ved hjælp af en app.

TV2 Business nedlægges

TV2 Business blev lanceret som et rent digitalt produkt, hvor man skar det traditionelle mellemled i form af kanal-udbyderen – YouSee, Stofa osv. – fra. I stedet satsede man på en app, som kunne tages med overalt. App’en gav også adgang til TV2 News og havde funktioner såsom Airplay og Chromecast.

Danskerne tog dog ikke det digitale produkt til sig i tilstrækkeligt omfang. Derfor nedlægges app’en ved udgangen af året, bekræfter TV2 i dag.

- ”Vi må desværre konstatere, at TV 2 BUSINESS som selvstændig digital kanal ikke har levet op til vores forventninger om antallet af abonnenter. Vi har via et innovativt produkt leveret en stærk og tæt dækning af erhvervslivet, men vi har mistet troen på, at kanalen på sigt kan blive en overskudsforretning, og derfor har vi besluttet en ny struktur for erhvervsdækningen på TV 2 fremover,” siger TV 2s digitale direktør, Anders Blauenfeldt.

TV2 Business


TV2’s dækning af Business-området fortsætter i stedet på andre platforme, herunder TV2 News og TV2 Play.

- ”På TV 2 arbejder vi på højtryk med en digital transformation, og for at kunne lykkes med den omstilling er det nødvendigt at eksperimentere og afprøve nye aktiviteter, der tilpasser sig brugernes ændrede medievaner, og som kan generere ny omsætning til TV 2. Et af vilkårene i den strategi er, at ikke alle nye produkter er flyvedygtige – og vi må desværre erkende, at TV 2 BUSINESS falder i den kategori,” tilføjer han.

TV2 Business app’en vil ikke længere fungere efter den 31. december.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |