Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDe første Strong TV lanceres i Danmark i december - FlatpanelsDK

De første Strong TV lanceres i Danmark i december

28 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Når du fremover er på udkig efter ny tv-skærm, vil du støde på mærket Strong. Fra december skal en serie af prisvenlige Strong tv-skærme lanceres og fra starten af 2017 tilføjes Smart TV og 4K Ultra HD.

Strong tv-skærme til Danmark

Selskabet Strong, der kendes fra bl.a. set-top-bokse, blev i slutningen af 2015 en del af den kinesiske Skyworth koncern. Selvom navnet Skyworth måske ikke ringer en klokke er de i dag en af de 6 største tv-producenter på verdensplan.

Strong TV


Ligesom andre kinesiske producenter er Skyworth drevet af et stærkt hjemmemarked i Kina, men de søger en stærkere position i Europa. Det skal gøres med lanceringen af tv-skærme under Strong brandet.

Skærme med Strong-logoet er allerede lanceret i Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien og dele af østeuropa. Fra næste måned kommer skærmene til Danmark.

- "Dette er kun starten. Vi kommer i fremtiden til at satse 100% på STRONG brandet indenfor vores fremtidige produktsatsninger; herunder TV, Wi-Fi og Netværk samt set-top-bokse og CAM. Som tidligere udtalt giver det nogle langt større muligheder, at være producent, og ikke blot en distributør," udtaler Kenn Jensen, direktør, Strong Scandinavia A/S.

Strong Svandinavia A/S har tidligere distribueret TCL/Thomson tv-skærme i Danmark, men efter de er blevet opkøbt af Skyworth har fokus ændret sig. Skyworth og TCL er direkte konkurrenter i Kina.

Strong TV


4K Smart TV fra 2017

Den første tv-skærm under mærket Strong bliver en lille 32 tommer (SRT-32HY4002N) i ”Basic” serien, som lanceres i løbet af december. I januar 2017 tilføjes 40 tommer (SRT-40FY4002N) og 55 tommer (SRT-55FY4002N) modeller i Basic-serien.

I starten af 2017 tilføjes yderligere en serie af tv-skærme med 4K Ultra HD-opløsning og Smart TV. Dermed kan Strong levere en portefølje af skærme i forskellige prisklasser og formater.

Distributøren fortæller, at samtlige modeller får DVB-T2 tunere, smalle rammer og vil have et ”moderne design” af ”høj kvalitet”.

Yderligere detaljer om Basic-serien kan findes på strong.tv. De mere interessante 4K-modeller afsløres i detaljer senere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |