Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung's Smart TV er begyndt at vise reklamer - FlatpanelsDK

Samsung's Smart TV er begyndt at vise reklamer

22 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Reklamer på tv-kanaler er i dag uundgåelige, men nu skal ejere af Samsung Smart TV også døje med reklamer i bunden af skærmen. Flere danskere er begyndt at se reklamerne i denne uge.

Reklamer i bunden af skærmen

Samsung’s nyeste Smart TV koster nemt 10, 15 eller 20.000 kroner. Da de blev købt var de reklamefri, men en opdatering har tilføjet den nye ”funktion”. Reklamerne er placeret fast i bundmenuen, hvorfra man også får adgang til tv-kanaler, apps og alle andre funktioner.

- ”Jeg opdagede i dag, at der er kommet en lille reklame i tizen skærm-menuen på min Samsung KS7005. Reklamen er lige nu bare for funktionaliteten af fjernbetjeningen, men under den er det tydeligt markeret, at den er beregnet til reklamer. Så for mit vedkommende er det slut med Samsung skærme fremover,” skriver brugeren Pedersen.86 i forummet.

En anden bruger, Ausfart, har taget billedet nedenfor og tilføjer:

- ”Jeg har også fået den. Der står bare annonce under min. Når man stopper på den, kommer der en bjælke oven over, hvor der tydeligvis er plads til flere. Jeg har været ved at se om jeg kan fjerne det i menuen men uden held,” skriver brugeren Ausfart i forummet.

Reklamerne er kun synlige, når bundmenuen er fremme og springer ikke automatisk op fra bunden.


Smart TV reklamer


Samsung: Annonceplads til partnere

Allerede i juni 2016 stod det klart, at Samsung ville tilføje reklamer i bundmenuen på europæiske Smart TV. Det berettede Wall Street Journal.

Samsung oplyser i dag overfor FlatpanelsDK, at annoncepladsen er oprettet til partnere og at den er kommet for at blive.

- “As a platform operator, Samsung provides the tools to create a vibrant ecosystem. We want our partners to be able to promote their content and services and to give users the opportunity to discover new and relevant experiences on the Samsung Smart Hub. Through our advertising services, partners can promote their apps, drive viewing of linear TV programming, and increase purchases of downloadable content,” skriver Samsung.

Ifølge Wall Street Journal gør Samsung det i et forsøg på at hæve indtjeningen i tv-forretningen.

"Samsung’s ad service is designed with the user experience in mind."
I USA, hvor reklameboksen har været aktiv længere har bl.a. Disney kørt reklamer for filmen ”The Good Dinosaur”, som gik i biografen. Filmen kunne ikke ses på tv-skærmen, så i stedet blev man ført videre til en quiz i fuld skærm, såfremt man klikkede på reklamen.

Samsung siger, at reklamerne kun vises til danskere, hvis de er relevante.

- “Samsung’s ad service is designed with the user experience in mind. Our goal is to make existing ads more relevant and effective for viewers and not to disturb the TV viewing experience. From the Samsung Smart Hub home screen, users can freely navigate the UI without interruption and only interact with the First Screen Ad when they choose to,” lyder det.

Reklamerne vises på 2016 Samsung Smart TV med Tizen-styresystemet. Der er frigivet en softwareopdatering, som tilføjer dem på tv-modeller, som allerede står i stuerne. Det gælder bl.a. modeller såsom KS7005 og KS8005.

Samsung har tidligere eksperimenteret med reklamer, som afbryder en film afspillet fra en USB-enhed. De er fjernet igen. Andre tv-producenter, herunder Panasonic, har forsøgt at snige reklamer ind, når man skruer op og ned for lydstyrken. Philips Android TV har en aflang reklame i tv-guiden. Mange tv-skærme kommer også med præ-installerede apps fra udvalgte partnere, men de kan dog afinstalleres eller gemmes.

- Kilde: Forumdebat, Samsung



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |