Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft annoncerer første VR-headsets med "inside-out tracking" - FlatpanelsDK

Microsoft annoncerer første VR-headsets med "inside-out tracking"

27 Oct 2016 | Rasmus Larsen |

Teknologiselskaber kaster sig over det nye marked for virtual reality og Microsoft vil i samarbejde med HP, Lenovo, Dell, Asus og Acer lancere første VR-headsets med “inside-out tracking”; intet behov for eksterne kameraer.

VR-headsets fra $299 dollars

Alle i industrien synes at tale om det næsten mytiske “inside-out” tracking, som vil overflødiggøre kravet om eksterne kameraer. Nogen vil måske endda argumentere for, at VR-headsets blev lanceret før essentielle byggeklodser var faldet i hak. Se blot det besværlige setup, som en HTC Vive kræver.

Microsoft hævder at have løst inside-out tracking og vil i samarbejde med HP, Lenovo, Dell, Asus og Acer bringe VR-headsets baseret på denne hardwareplatform til markedet. Priserne starter på $299.

Microsoft VR


- “These headsets will be the first and only to ship with inside-out, 6-degrees of freedom sensors. Unlike every other VR headset on the market today, it means there’ll be zero reason for a separate room, zero need for a complicated setup, and while those less immersive accessories today cost over $500—most of the time requiring a new, expensive device, we are announcing today that these Creator’s Update accessories start at just $299,” sagde Terry Myerson, Microsoft executive VP for Windows and Devices

Selskaberne kommenterede ikke på yderligere detaljer eller specifikationer, men fra demonstrationen kunne man se, at brillen stadig skulle bruge et kabel til en PC, hvilket får Microsoft’s snak om “zero need for a complicated setup” til at klinge lidt hult.

Microsoft vil også bringe understøttelse af VR og holografi til Windows 10 med en gratis opdatering i foråret 2017. Denne opdatering vil bl.a. indeholde en 3D-version af det klassiske MS Paint og andre nye funktioner.

Det skal måske understreges, at der er tale om VR-headsets. Microsoft arbejder sideløbende på ”mixed reality” – eller augmented reality – i et produkt, som de døbt HoloLens.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |