Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony's PlayStation VR lanceres i dag - her er hvad du bør vide - FlatpanelsDK

Sony's PlayStation VR lanceres i dag - her er hvad du bør vide

13 Oct 2016 | Rasmus Larsen |

Sony begynder i dag sin rejse ind i den virtuelle verden. PlayStation VR-headsettet vil gøre det muligt for konsolejere over hele verden at opleve virtual reality. Det koster 3.799 kroner at komme i gang og Sony lover mere end 50 spil før årets udgang. Her er hvad du ellers bør vide.

PlayStation VR er landet

Sony har arbejdet på virtual reality i flere år under et projekt døbt Morpheus og med lanceringen i dag bringer selskabet for første gang VR til spilkonsollerne. Sony tror på, at den tætte integration med PS4 og den stærke støtte fra spiludviklerne kan gøre PS VR til den bedste løsning til spil.

- ”Vi er utroligt begejstrede over at få Virtual Reality til PlayStation 4. PlayStation VR placerer spilleren midt i handlingen og er en milepæl i udviklingen af underholdning til hjemmet. Det er et produkt, der i den grad skal opleves, før man tror sine egne øjne,” siger Jim Ryan, øverste europæiske chef for Sony (SIEE).

PlayStation VR


PS VR ser ud som de fleste andre VR-headsets. Intet selskab kan undslippe den klodsede skærmbrille-struktur, da det i dag dikteres af hardwarekravene. Sony håber dog på, at konsolejere alligevel vil omfavne produktet og er klar til at iføre sig en brille, have en ekstra boks og opsætte et PS4-kamera (påkrævet). Hvis du har planer om at tørne ud i VR i stuen, tillader visse spiltitler, at andre personer kan spille med på tv-skærmen.

PlayStation VR
I kassen finder man ‘PlayRoom VR’ og en demodisk (liste over demoer her). Sony siger, at de regner med, at ca. 50 titler bliver tilgængelige før årets udgang og tilføjer, at “hundredvis af udviklere arbejder på spil og oplevelser til PS VR”. Der vil komme andre typer oplevelser til PS VR end bare spil, forsikrer selskabet os om. Kig efter “PlayStation VR” logoet, når du er på indkøb.

Lanceringsprogrammet dækker over spil såsom ‘Driveclub VR’, ‘RIGS Mechanized Combat League’, ‘Until Dawn: Rush of Blood’, ‘Batman Arkham VR’, ‘EVE Valkyrie’ og ‘Here They Lie’. Omkring 30 titler er tilgængelige i dag.

Store titler såsom ‘Gran Turismo Sport’ og ‘Resident Evil 7’ udkommer senere.



OLED gør VR muligt

Som alle andre anstændige VR-briller gør Sony brug af OLED-skærmteknologi til at gengive de virtuelle billeder. Kun OLED-skærme er hurtige nok til at eliminere bevægelsesslør.

Sony skriver, at “PS VR uses a single 5.7-inch 1920 x 1080 resolution full-color OLED RGB display, also known as ‘1920 x RGB x 1080’. Unlike other VR displays, the PS VR display uses full Red, Green and Blue sub-pixels to produce a full color pixel”. Spil vil blive renderet ved en effektiv opløsning på 960×1080 pixels i 3D.

Når Sony taler om “RGB-pixels”, henviser de naturligvis til brugen af PenTile (eller diamant) subpixels i Oculus Rift, HTC Vive og Samsung’s Galaxy-telefoner, der isættes Gear VR-brillen. Mens konkurrenterne ofte lover samme eller højere opløsning på papiret, medfører denne specielle subpixel-opbygning, at den effektive opløsning reduceres og at der kan opstå artefakter i billedet. Visse konkurrerende VR-briller er begyndt at bruge to OLED-skærme i stedet for én stor. I vores kommende test vil vi undersøge forskellene nærmere.

PlayStation VR


Sony tilføjer, at “forsinkelsen er mindre end 18ms (0,018 sekunder)” og at “PS VR’s OLED-skærm kan opdatere ved 90Hz (90 gange i sekundet) eller 120Hz (120 gange i sekundet)”. Den bruger et “reprojection”-system, der “tager det sidste outputbillede ved 60Hz og skaber et nyt billede i 120Hz baseret på seneste position af brugerens hoved”.

FlatpanelsDK har allerede testet Gear VR, Oculus Rift og HTC Vive. Vi prøvede første gang PlayStation VR i september 2015 (dengang Project Morpheus) og vil senere publicere en fuld anmeldelse.

Andre funktioner og begrænsninger

PS VR har også en 2D-tilstand, som Sony beskriver således: ”PS VR har en tilstand kaldet Cinematic Mode, som lader brugeren opleve indhold i 2D, herunder PS4-spil og film, på en stor virtuel skærm”. Denne Cinematic Mode understøtter desuden apps såsom YouTube.

PlayStation VR


En himmelråbende begrænsning, som ejere af HDR-tv bør være opmærksomme på, er at den lille ekstra boks, som påkræves af PS VR, ikke understøtter HDR pass-through. Det betyder i praksis, at såfremt du til tider vil bruge PS VR og andre gange nyde et spil på din tv-skærm i HDR-kvalitet, skal du hver eneste gang ned og rykke rundt på kablerne. Dette er en irriterende fejl i designet af boksen.

Du kan kun tilslutte 1 PlayStation VR-headset til en konsol af gangen. Du skal eje en tv-skærm af hensyn til ”visse systemindstillinger”, siger Sony. Et setup med kun PlayStation og PS VR er således endnu ikke muligt. VR-brillen fungerer kun med PlayStation 4 konsoller, ikke PC’er. For bedst mulig VR-billedkvalitet skal PS VR parres med den kommende PS4 Pro, men brillen virker også med alle nuværende PS4 konsoller.

PlayStation VR


PlayStation VR er tilgængelig fra i dag. Du kan se priser her. Wupti er den eneste, som melder den på lager. Du skal desuden erhverve dig PS4 kameraet, som står til 470 kroner.

Sony har publiceret en PlayStation VR FAQ, som skulle svare på de fleste spørgsmål.



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |