Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG overhaler Samsung på salg af UHD-tv i Danmark og Norden - FlatpanelsDK

LG overhaler Samsung på salg af UHD-tv i Danmark og Norden

14 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Samsung har i årevis siddet solidt på tronen i Danmark – og Norden generelt – når det kommer til salg af tv-skærme. Henover sommeren har LG dog overhalet Samsung i to vigtige segmenter: salg af Ultra HD samt tv-skærme over 55 tommer.

Sydkoreaner overhaler sydkoreaner

Indenfor tv-skærme har Samsung været størst på verdensplan over de seneste 10 år, men hvis Norden skal være en indikation, kan LG være på vej til tops. Om det er en sportssommer med fodbold-EM og OL eller Samsungs insisteren på buede skærme er svært at sige med sikkerhed, med disse faktorer har nok også spillet ind.

LG sælger nu flest tv-skærme i Danmark og Norden som helhed, hvis man måler på ”Ultra HD” (både målt på styk og værdi). I perioden maj-juli 2016 sad der et LG-logo på knap halvdelen af alle Ultra HD-tv, som blev solgt i Danmark, hvorimod Samsung-logoet sad på ca. en tredjedel. De andre producenter må deles om resten. Det viser markedsdata, som FlatpanelsDK er blevet forelagt.

LG’s forspring er mindre drastisk, når man kigger på hele Norden, men dog intakt.

Det er første gang, at LG fører på tv-markedet i Danmark og Norden. Inkluderes små HD Ready, Full HD-tv, køkken-tv og PC-monitorer med tunere, fører Samsung dog stadig.

LG OLED


LG fører også på store TV

Kigger man på salget af store tv-skærme på 55” eller derover, altså premium-segmentet hvor de fleste penge tjenes, har LG også her overtaget føringen fra Samsung. Dette segment korrelerer naturligvis kraftigt med ”Ultra HD”.

For maj-juli 2016 sad der et LG-logo på over halvdelen af tv-skærme på 55”+ solgt i Danmark. Samsung ligger på anden, Philips på tredje og Sony på fjerde.

- “We have for a long time been the runner up in the world market. To become the biggest and strongest TV brand in the world our strategy is and has been to make the best possible products on the market and grow steadily, mainly by word of mouth. This has been a very long term plan were we have put our efforts into R&D for 15 years developing the products instead of focusing on marketing. This has led us to being the only brand establishing real OLED sales in the market. By doing so we have become a premium brand and grown successfully. Which makes us very happy! Of course we are confident in a shift in the market within the coming years, however we are still humble as the competition is fierce,” udtaler Erik Åhsgren fra LG Nordic til FlatpanelsDK.

Særligt OLED-tv har hjulpet LG til en stærk position i premium-segmentet, ifølge selskabet. LG hævdede for nylig overfor koreanske aviser, at OLED-tv nu udgør tæt på 90% af salget af premium-segmentet på global basis. FlatpanelsDK er ikke bekendt med andelen for Danmark og Norden.

Om LG kan holde Samsung stangen, når efteråret og vinteren får danskerne til at optrappe søgningen efter ny tv-skærm, vil afhænge af om LG kan holde fast i premium-segmentet. LG mener selv, at de er godt rustet til dette med nuværende portefølje af OLED-tv, der prismæssigt starter på lige under 12.000 kroner.



Flere nyheder

Xbox + Bethesda

Milliardopkøb af Bethesda sætter yderligere fart under Xbox Game Pass

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
YouTv

YouTv i luften: Fra 199 kr/md. med Premier League i grundpakken

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X, S

Xbox Series X/S kan nu forudbestilles, fra 2.399 kr.

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay Apple TV

Ny organisering af Discovery sætter fart på Dplay ambitioner

21 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
PS5

PlayStation 5 kan nu forudbestilles i Danmark, fra 3.399 kr.

18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Filmmaker Mode

Filmmaker Mode klar i Samsung 2020 TV

18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Demon's Souls

Flere spil til næste konsol-generation stiger i pris til €80

17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5

PlayStation 5 er en strømsluger

17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |