Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony præsenterer 'PlayStation 4 Pro' med 4K og HDR - FlatpanelsDK

Sony præsenterer 'PlayStation 4 Pro' med 4K og HDR

07 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Sony har her til aften præsenteret en ny ”PlayStation 4 Pro” spilkonsol med understøttelse af både 4K og HDR (high dynamic range). Spil er som skabt til 4K og HDR, siger Sony.

En PlayStation med 4K og HDR

Rygterne har svirret i månedsvis og nu er det officielt; PlayStation får en storebror. Den skal hedde PlayStation 4 Pro og kan håndtere præcis de samme spil. Det nye er, at den kan håndtere spil i ”ægte” 4K Ultra HD og HDR (high dynamic range).

For at muliggøre dette vil PS4 Pro have en hurtigere processor. Sony siger, at den har en "GPU based on elements of AMD's Polaris tech, and some beyond". Der sidder desuden en 1TB harddisk indeni.

PlayStation 4 Pro


- "The vision is to take the PS4 experience to extraordinary new levels," sagde Sony ved præsentationen.

4K - eller Ultra HD - er en opløsning på 3840x2160 pixels, som er fire gange højere end Full HD. HDR står for "high dynamic range" og udvider dynamikområdet imellem den dybeste sort og lyseste hvid, samtidig med, at farverummet udvides markant, så en større andel af de farver, som er synlige for det menneskelige øje, kan gengives på skærmen.

Der kan naturligvis stadig stilles spørgsmålstegn ved om PS4 Pro rent faktisk kan levere de fleste spil i fuld 4K-opløsning eller om den opskalerer visse spil internt.

PlayStation 4 Pro


PlayStation 4 Pro lanceres omkring tre år efter den oprindelige PlayStation 4. Sony lægger vægt på, at det er en ”Pro” udgave og altså ikke en helt ny generation indenfor spilkonsoller. Den tidligere PlayStation 4 vil forblive i handlen (i en Slim-udgave) og PlayStation 4 Pro bliver til de kunder med en Ultra HD eller HDR-skærm, som vil have en endnu bedre billedkvalitet i spil.

Sony siger, at konsollen dog også kan give flere detaljer i spil på en traditionel HD-skærm.

PlayStation 4 Pro


På scenen fremviste Sony forskellige spil i 4K-opløsning og HDR og meldte andre på vej, herunder Rise of the Tomb Raider, Watch Dogs 2, For Honor, Days Gone, Horizon Zero Dawn, Call of Duty: Infinite Warfare, Mass Effect Andromeda og Deus Ex: Mankind Divided. Visse eksisterende spil vil få opdateringer, så de fremstår bedre på PS4 Pro.

- "At launch, you’ll be able to download patches for games – such as Uncharted 4 – which are enhanced when playing on the new console. Future releases that will have PS4 Pro enhancements built-in include Call of Duty: Infinite Warfare, Horizon: Zero Dawn, Mass Effect: Andromeda and Days Gone," siger Sony.

PS4 Pro understøtter naturligvis samme funktioner, som den tidligere konsol. Det vil sige apps, Remote Play, Share Play, Trophies og meget andet. Den får desuden understøttelse af 5GHz WiFi. Ulig den nye PS4 Slim, har PS4 Pro stadig optisk lydudgang.

PlayStation 4 Pro


DualShock-controlleren har fået en mindre opdatering, så der nu er en lysbar synlig fra fronten. Den sidder oppe i berøringsfeltet. Sony har forhåbentlig også gjort gummibelægningen på de to analoge sticks mere hårdfør; noget som mange har klaget over.

Alle eksisterende PlayStation 4 konsoller vil desuden få en firmware-opdatering, så de kan håndtere HDR (i HD-opløsning, ikke 4K).

PlayStation 4 Pro


Streaming i 4K og bedre VR

PlayStation 4 Pro vil også kunne streame film og tv-serier i 4K og HDR. Sony siger, at der vil være en Netflix-app klar til at levere 4K og HDR ved lanceringen.

Der kommer også en YouTube-app med 4K-understøttelse.

Hvad både er overraskende og skuffende er dog, at PS4 Pro ikke UHD Blu-ray-drev.

Konsollen vil også forbedre virtual reality-oplevelsen, hvis man vælger at købe PlayStation VR-headsettet. Det vil bl.a. komme til udtryk i skarpheden i billederne og en højere billedfrekvens.

PlayStation 4 Pro


PlayStation 4 Pro lanceres den 10. november for 400 Euro.

PlayStation 4 Pro (CUH-7000 series) specifikationer:

Jet Black
1TB HDD
Single-chip custom processor
CPU: x86-64 AMD “Jaguar”, 8 cores
GPU: 4.20 TFLOPS, AMD Radeon based graphics engine
GDDR5 8GB
Approx. 295×55×327 mm (width × height × length) (excludes largest projection)
Approx. 3.3 kg
BD × 6 CAV
DVD × 8 CAV
3x Super-Speed USB (USB 3.1 Gen.1) port
1x AUX port/td>
Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T)×1
IEEE 802.11 a/b/g/n/ac
Bluetooth® 4.0 (LE)
AC 100-240V, 50/60Hz
Max. 310W
HDMI out port (HDR output supported)
DIGITAL OUT (OPTICAL) port



Flere nyheder

Sony Android TV

Sony udruller AirPlay 2, HomeKit & Atmos som del af Android 9 opdatering

11 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Julekonkurrence 2019

Julekonkurrence: Vind LG OLED TV

11 Dec 2019 | Flatpanels |
Android TV

Google frigiver Android 10 til Android TV

11 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Apple Pro Display XDR

Apple lancerer "XDR" Pro-monitor med 6K-opløsning

11 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Roku

FBI advarer mod Smart TV

09 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
TV2 Sport X

Boxer tager TV2's nye sportskanal, Sport X, ind

09 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Servant

Apple TV+ frigiver første film, nye tv-serier & nye episoder

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Euro 2020

Samtlige fodbold-EM 2020 kampe streames på Viaplay

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |