Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle lancerer familiedeling af film, men Danmark må vente lidt endnu - FlatpanelsDK

Google lancerer familiedeling af film, men Danmark må vente lidt endnu

28 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

Google er begyndt at rulle ’Google Play Family Library’ ud. Funktionen skal gøre det muligt at dele købte film, tv-serier, bøger og apps med familien. Danmark forbigåes dog i første lanceringsrunde, hvor kun 12 lande er iblandt.

Del indhold med familien

Lad os sige, at du har købt den nye Star Wars film fra Google’s digitale filmbutik og gerne vil dele filmen med resten af familien, så de kan se den på deres tv-skærme, telefoner, tablets og PC’er. Det har hidtil ikke været muligt på Google Play.

To år efter, at Apple lancerede ’Family Sharing’, introducerer Google endelig en lignende funktion, der er døbt ’Google Play Family Library’. Den gør det muligt at dele apps, spil, film, tv-serier og bøger, som er købt i Google Play-butikken, med op til seks familiemedlemmer. Musik er ikke inkluderet.

Google Play Family Library


Alt indholdet kan nydes på Android-enheder. Tv-serier, film og bøger kan desuden bruges på iPhone/iPad samt i webbrowseren. Google siger, at brugeren vil kunne kontrollere hvad der skal deles, så visse køb kan holdes private, hvis man ønsker det.

Der kan tilknyttes et kreditkort til hele familiens indkøb eller separate kreditkort til hvert medlem af familien. For de yngste kan forældrene aktivere muligheden for at godkende hver handel, siger Google.

Family Library vil over de kommende dage rulle ud i Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Mexico, New Zealand, Storbritannien og USA. Danmark er således forbigået i første bølge, men Google vil senere udvide til flere lande. Hold øje med denne side.


- Kilde: Google



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |