Samsung ansøger om at få 'QLED' TV som varemærke

07 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

Samsung har ansøgt om at registrere varemærket ”Samsung QLED” på det amerikanske US Patent and Trademark Office (USPTO), ifølge BusinessKorea. Samsung vil efter sigende droppe OLED-tv for at satse på QLED-tv.

Samsung ansøger om QLED-varemærke

Ansøgningen blev indgivet den 27. juni 2016, ifølge kilder i industrien, som har talt med BusinessKorea. Varemærket vil gælde for QLED i bred forstand, altså dække tv-skærme, smarphones og PC-skærme.

Samsung sælger allerede traditionelle LCD-tv, der gør brug af et filter af ”quantum dots”, men QLED er en ny type skærmteknologi, som ikke har brug for LC (liquid crystem) filtret. På mange måder minder QLED om OLED, men i stedet for at bruge organisk materiale som det aktive lysgivende element, vil QLED bruge quantum dots – eller nanokrystaller. De små pixels i en QLED-skærm vil således selv afgive lys.

I maj 2016 blev det rapporteret, at Samsung har til hensigt at droppe OLED-tv og i stedet fokusere på QLED-tv. Samsung har ikke været i stand til at reducere produktionsomkostningerne på OLED ligesom LG har.

Samsung OLED TV


BusinessKorea indskyder, at der før i tiden er gået omkring et til to år fra Samsung har ansøgt om et varemærke til lanceringen af første produkt. QLED-tv forventes dog først at komme på markedet mellem 2018 og 2019.

QLED kan vise sig at blive en vigtig teknologi i branchen, men Samsung har endnu ikke fremvist nogen former for prototyper. Både LG og Samsung udstillede prototyper af OLED-skærme i adskillige år før de lancerede dem.

- Kilde: BusinessKorea



Flere nyheder

Lionel Messi i HDR

HD-skærme kan ikke vise VM-holdenes flag og farver korrekt

18 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Pioneer LX500

Pioneer afslører sin første UHD Blu-ray-afspiller

18 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Elgiganten Aarhus

Elgiganten genåbner Aarhus-butik med "ekstraordinære køtilbud"

15 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
LG B7 OLED

Pricerunner: Danskerne søgte efter 55-65" TV samt OLED op til VM

15 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Bundesliga

TV3 & Viaplay skal vise til Bundesliga, Ligue 1, Æredivision m.fl.

15 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
TV2 Play Android TV

TV2 Play klar på Android TV

14 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Panasonic Plex

Plex klar på Panasonic TV

14 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Premier League fortsætter på TV3+ & Viaplay til sæson 2021/22

14 Jun 2018 | Rasmus Larsen |