Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLempet krav åbner for mere avancerede spil på Apple TV - FlatpanelsDK

Lempet krav åbner for mere avancerede spil på Apple TV

15 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

Apple har krævet, at alle spil til Apple TV skulle kunne spilles vha. den medfølgende fjernbetjening, Siri Remote. Det krav fjernes, hvilket baner vej for mere avancerede spil, der kan kræve en rigtig spilcontroller.

Spil til rigtige spilcontrollere

Siri Remote har kun et berøringsfelt og ganske få aktive knapper, som kan bruges i spil, hvorfor kompleksiteten i styringen af spil skulle holdes i bund. Det har diskvalificeret visse typer spil.

Den nye Apple TV-boks har vel og mærke hele tiden understøttet separate spilcontrollere og spiludviklere har hele tiden kunne tilbyde styring med spilcontrollere ved at indbygge understøttelse som et supplement. Det nye er, at spiludviklere nu kan droppe at understøtte Siri Remote og i stedet kræve, at brugeren ejer en rigtig spilcontroller.

Alto’s Adventure


- "When designing a tvOS game, you may require the use of an MFi game controller, but where possible you should also support the Siri Remote," fremgår det af Apple’s udviklerdokumentation.

Hvad ændringen kommer til at betyde for spilkataloget må tiden vise, men det baner vej for spil med mere kompleks styring, herunder genrer såsom FPS, sport og RPG. Apple TV er med sin A8-chip hardware-mæssigt i stand til at køre mange spil fra tidligere konsolgenerationer.

- Kilde: AppleInsider



Flere nyheder

Ingen 120Hz Dolby Vision gaming på Xbox? LG, Sony & Panasonic svarer

17 Jun 2021 |

Apple Mac får VRR-support for mere flydende gameplay

16 Jun 2021 |

Ingen planer om reklamer på Disney+, siger topchef

16 Jun 2021 |

SF Kids lukker og indholdet rykkes til C More

16 Jun 2021 |

Xbox ræser mod next-gen med 'største eksklusive spil lineup hidtil'

15 Jun 2021 |