Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic frigiver HDR-opdatering til CX800 og CR850 - FlatpanelsDK

Panasonic frigiver HDR-opdatering til CX800 og CR850

13 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

To af sidste års high-end-skærme fra Panasonic er endelig blevet opdateret til at modtage og processere HDR-indhold via HDMI. Netflix’s HDR er dog endnu ikke understøttet.

HDR-opdatering til 2015-tv

Den flade CX800 og buede CR850 blev lanceret i foråret 2015 som skærme i 2015-porteføljen. Dengang blev de solgt med løfter om HDR, men ejere har måtte vente tålmodigt i mere end et år på opdateringen.

For at installere opdateringen skal du downloade den fra hjemmesiden og overføre den til en USB-nøgle idet Panasonic endnu ikke har frigivet den igennem menuerne på skærmen. Der er instruktioner på linket, så det er rimelig ligefrem.

Panasonic CX800


Via HDMI, ikke Netflix endnu

Med opdateringen bliver CX800 og CX850 i stand til at modtage og processere HDR-signaler fra en HDMI-kilde, f.eks. en UHD Blu-ray-afspiller. Vær dog opmærksom på, at CX800 og CR850 ikke lever op til branchens minimumskrav for HDR, som er opstillet i UHD Premium. Hos Panasonic kan kun DX900 fra 2016 kan gengive HDR som tiltænkt. Du vil dog givetvis se en eller anden form for effekt, da HDR-indhold er af meget høj kvalitet.

Når du har installeret opdateringen er det vigtigt, at du går ind i “Setup-> HDMI HDR Setting” og opsætter HDMI-porten, som din UHD Blu-ray-afspiller er tilsluttet til, til at forvente et HDR-signal. Skærmene registrerer ikke automatisk HDR-signaler. Undlad at aktiver “Rec.2020 Colour Remaster”-indstillingen i billedmenuen, da det er en “opskalering” af farverummet tiltænkt SDR-indhold (standard dynamic range).

CX800 og CR850 understøtter endnu ikke HDR via USB og Netflix. Netflix skal først frigive en opdatering af deres app til Firefox OS for at aktivere HDR. Det er uklart om afspilning via USB vil blive tilføjet senere.

HDR-opdatering virker med:

Europa:
TX-55CR850E, TX-55CRW854, TX-65CR850E , TX-65CRW854, TX-50CX800E, TX-50CXW804, TX-55CX800E, TX-55CXW804, TX-65CX800E, TX-65CXW804
UK og Irland:
TX-55CR852B, TX-65CR852B, TX-50CX802B, TX-55CX802B, TX-65CX802B

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |