Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonUHD Blu-ray film er nu officielt til salg i Danmark - FlatpanelsDK

UHD Blu-ray film er nu officielt til salg i Danmark

11 Apr 2016 | Rasmus Larsen |

I dag markerer den officielle europæiske salgsstart for film på det nye UHD Blu-ray-format. I Danmark koster filmene lige knap 200 kroner og dækker over 10-15 titler. Flere titler tilføjes i de kommende måneder.

Salgsstart for UHD Blu-ray

Hvis du har savnet muligheden for at opleve film i flot 4K/HDR-kvalitet, så er det fordi Hollywood med spænding har ventet på UHD Blu-ray-formatet. Det samme har mange entusiaster formentlig.

UHD Blu-ray-formatet kombinerer 4K-opløsning, HDR (high dynamic range) og større farverum for at skabe en imponerende billedoplevelse. På billedsiden understøttes objekt-baserede lydsystemer såsom Dolby Atmos og DTS:X.

De fleste Hollywood-studier støtter op om det nye skiveformat. Af de store studier har kun Universal og Disney endnu til gode at melde sig på banen. Rygtet går, at Universal lægger ud med filmen Oblivion i september. Disney har som bekendt rettighederne til Star Wars, men har altså endnu ikke meldt noget officielt ud endnu.

Her fra start kan vi derfor se frem til film fra 20th Century Fox, Lionsgate, Sony Pictures, Warner Bros og inden længe Paramount.

UHD Blu-ray film


De første filmtitler

I dag og i morgen frigives følgende titler.

  • Exodus: Gods and Kings
  • Fantastic Four
  • Hitman: Agent 47
  • Kingsman: The Secret Service
  • LEGO: The Movie
  • Life of Pi
  • Mad Max: Fury Road
  • Pan
  • San Andreas
  • The Martian
  • The Maze Runner
  • X-Men: Days of Future

    I maj følger Joy og The Revenant og i juni frigives Deadpool og de to seneste Star Trek. Alle titlerne står pt. til 199 kroner hos danske forhandlere såsom Elgiganten.

    Lionsgate har lovet at udgive Sicario, The Last Witch Hunter, Ender’s Game og The Expendables 3. Sony Pictures har lovet at udgive The Amazing Spider-Man 2, Salt, Hancock, Chappie, Pineapple Express og The Smurfs 2. De titler har vi dog endnu ikke fundet hos de danske forhandlere.

    Branchen har sagt, at man forventer over 100 film i butikkerne inden årets udgang.

    UHD Blu-ray-afspillerne må vi derimod lige vente et par uger yderligere på. Samsung har udsat lanceringen af deres afspiller i Europa fra marts til slut april. Panasonic vil planmæssigt lancere i midten af april.

    - Kilde: Engadget via Recordere, Elgiganten



  • Flere nyheder

    Android TV cinematic

    Android TV får 'filmiske' reklamer & nye funktioner som ALLM, hurtig-apps

    11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Paramount

    Hollywood-gigant bag Paramount vil lancere streaming-tjeneste i Norden

    11 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Disney

    Disney dropper at udgive film fra kataloget på UHD Blu-ray - rygte

    10 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Microsoft xCloud

    Apple: Tjenester som Stadia & xCloud ikke velkomne på iOS/tvOS

    07 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Onkel Reje

    Google slettede DR-børneapp: "Helt på månen", siger Kulturministeren

    06 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Mulan

    'Mulan' rykkes fra biografen til Disney+

    05 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Samsung Serif TV

    Samsung lancerer opgraderet Serif TV i nye farver

    04 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
    Panasonic HZ2000

    Panasonic lancerer med HZ2000 nyt flagskibs OLED TV

    31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |