Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp/Foxconn vil angiveligt gå ind på OLED-markedet i 2018 - FlatpanelsDK

Sharp/Foxconn vil angiveligt gå ind på OLED-markedet i 2018

04 Apr 2016 | Rasmus Larsen |

Foxconn underskrev i sidste uge en aftale om at købe 66% af Sharp. Som en del af aftalen skal 11,75 mia. kroner øremærkes OLED-teknologi med et mål om at starte masseproduktion i 2018, ifølge en rapport fra Digitimes.

Opdatering: Wall Street Journal bekræfter flere oplysninger fra Digitimes, men siger, at Sharp/Foxconn først begynder i 2019. Det er uklart om der tales om kalenderår eller regnskabsår.

En ny OLED-producent

LG og Samsung er pt. de eneste spillere, som for alvor er involveret i OLED-teknologi; LG primært i tv-skærme og Samsung primært i mobile skærme. Sharp/Foxconn kan snart gøre dem selskab.

Ud af de i alt 389 mia. yen (22,8 mia. DKK), som Foxconn sidste uge investerede i Sharp, er 200 mia. yen (11,75 mia. DKK) øremærket OLED-skærmteknologi, ifølge Digitimes. Som FlatpanelsDK i sidste uge spekulerede i, så er tilgangen af Sharp’s avancerede skærmteknologi den primære årsag til at Foxconn har involveret sig.

Sharp har fremvist OLED-prototyper ved flere lejligheder siden 2012. Nedenfor ses en bøjelig 3,4” OLED-skærm med 549x960 pixels, som Sharp fremviste på CES 2013 i Las Vegas.

Sharp bøjelig OLED


Første OLED-skærme i 2018

Digitimes hævder, at Sharp/Foxconn vil påbegynde masseproduktion af OLED-skærme til smartphones i 2018, hvilket er samme år, som rygtebørsen forventer første OLED-baserede iPhone fra Apple. Sharp/Foxconn vil udvide med OLED-paneler til tablets og bærbare computere i 2021 og samme år starte produktionen af OLED-paneler til tv-skærme.

Selskabet vil bruge IGZO-teknologi til transistornettet i OLED-skærmene. Sharp har brugt IGZO i LCD-skærme i flere år. IGZO-baserede transistorer har 20-50 gange højere elektronmobilitet sammenlignet med andre typer af transistormaterialer, hvilket i praksis kan oversættes til lavere strømforbrug, samtidig med, at opløsning og pixelrespons kan øges.

Foxconn har ikke bekræftet oplysningerne, men Mr. Gou i spidsen for Foxconn siger; “I am committed to make speedy investments in Sharp to help develop the next-generation display technology,”

- Kilde: Digitimes & WSJ



Flere nyheder

YouTv

YouTv i luften: Fra 199 kr/md. med Premier League i grundpakken

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X, S

Xbox Series X/S kan nu forudbestilles, fra 2.399 kr.

22 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay Apple TV

Ny organisering af Discovery sætter fart på Dplay ambitioner

21 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
PS5

PlayStation 5 kan nu forudbestilles i Danmark, fra 3.399 kr.

18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Filmmaker Mode

Filmmaker Mode klar i Samsung 2020 TV

18 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Demon's Souls

Flere spil til næste konsol-generation stiger i pris til €80

17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5

PlayStation 5 er en strømsluger

17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5

PlayStation 5 vil koste 400 Euro, eller 500 Euro med disc-drev

16 Sep 2020 | Rasmus Larsen |