Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV får i dag tvOS 9.2 med iCloud Photo, Podcast-app, mapper - FlatpanelsDK

Apple TV får i dag tvOS 9.2 med iCloud Photo, Podcast-app, mapper

21 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Apple frigiver i dag en stor software-opdatering til Apple TV-boksen. Med tvOS 9.2 får boksen Podcast-app, mapper, iCloud Photo Library, understøttelse af Bluetooth-tastaturer og en ny App-switcher. Siri snakker stadig ikke dansk, men lærer nye ting på engelsk. Der er nu 5000 apps og spil i tvOS App Store.

tvOS 9.2 frigivet til Apple TV

tvOS er Apple’s styresystem til tv-skærmen. Det er grundlæggende bygget på iOS, men tilpasset tv-skærmen med egen dedikeret App Store. I dag frigives en opdatering til tvOS, som tilføjer adskillige nye funktioner.

Apple tvOS 9.2


Først og fremmest tilføjes iCloud Photo Library, så du har adgang til alle dine fotos på stuens store skærm. Live Photos understøttes også. Opdateringen tilføjer desuden en Podcast-app og muligheden for at sortere apps og spil i mapper, ligesom det kendes fra iPhone og iPad.

Apple genetablerer muligheden for at bruge Bluetooth-tastaturer. Herudover opdateres app-switcheren, så den kommer til at minde mere om app-switcheren i iOS. I stedet for at præsentere apps side-om-side, lægges de ovenpå hinanden, når man bladrer.

tvOS 9.2 lærer Siri nye tricks. Siri kan nu bruges til at diktere i tekstfelter i apps, hvilket også betyder, at Siri kan søge inde i f.eks. Netflix-app’en samt indtaste brugernavne i diverse apps. Siri kan endnu ikke forstå dansk på Apple TV og det ændrer tvOS 9.2 desværre ikke på.

5000 apps til Apple TV

Ved lanceringen af Apple TV i slutningen af oktober 2015 bød app-butikken på omkring 1000 apps. I midten af december var der 2600 apps og i slutningen af januar ramte tælleren 3600 apps.

Der er nu 5000 apps til Apple TV, melder selskabet. Apple brugte aftenens præsentation til at fremhæve blandt andet spil, SolarWalk (lærings-app), GrubHub (madbestilling), diverse fitness apps, HBO samt en NCCA March Madness app. Sidstnævnte er ikke relevant for danskere, men gør det muligt for amerikanere at se to kampe side-om-side. App’en findes til mange andre bokse og Smart TV, men kun Apple TV har denne funktion.

Der var imidlertid ikke de store nyheder indenfor apps eller spil. Apple arbejder efter eget udsagn på en ny Remote-app til iPhone og iPad med fuld Siri-funktionalitet, men den er ikke blevet klar endnu.

tvOS 9.2 frigives til Apple TV-boksen i dag. Den er naturligvis gratis at hente.



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |