Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung topper globalt tv-marked for 10. år i træk - FlatpanelsDK

Samsung topper globalt tv-marked for 10. år i træk

14 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Igennem de sidste 10 år har Samsung toppet det globale tv-marked. I 2015 havde de en markedsandel på 21 procent. LG lå på andenpladsen og Sony på tredjeplasen. De japanske mærker fortsætter nedturen og de kinesiske fortsætter med at vokse.

Samsung dominerer tv-markedet

Igennem et årti har de to koreanske giganter siddet tungt på tv-markedet, men nye udfordringer lurer. Sidste år havde Samsung og LG en samlet markedsandel på 33,6 procent (37,1 procent i 2014) i styksalg.

Samsung JS8000


De japanske producenter fortsætter nedturen, som startede for 10 år siden. Sony er den eneste producent, som fortsat er i top-5. Panasonic er ikke længere en dominerende spiller og tidligere japanske magtfaktorer såsom Sharp, Toshiba, Hitachi, JVC og Pioneer har alle solgt rettighederne til at sælge tv-skærme under deres brand til andre selskaber. Japanerne har nu en kombineret markedsandel på 15,3 procent (18,8 procent i 2014) på tv-markedet.

I stedet oplever de kinesiske producenter fortsat fremgang. Sidste år nåede kineserne op på en kombineret markedsandel på 27,5 procent (21,8 procent i 2014). Det er stadig drevet af et stærkt hjemligt marked, men også ekspansioner i Europa og USA.

Samsung sidder dog fortsat tungt på tronen med en markedandel på 21 procent i styktal. Det er et fald fra 22,5 procent i 2014, men i stigning fra 14,2 procent for ti år siden i 2006, da Samsung første gang slog Sony. Året før i 2005 var seks japaneske producenter - Hitachi, JVC, Panasonic, Sharp, Sony og Toshiba - blandt de ti største globale tv-producenter. Samsung alene har solgt 427 millioner tv-skærme over det sidste årti.

I 2015 var LG på andenpladsen med 12,6 procent (14,5 procent i 2014). Sony formåede at holde fast i tredjeplasen. IHS angiver ikke Sony’s markedsandel, men siger, at kinesiske Hisense og TCL hver fulgte efter med en markedsandel 5,6 procent.

- Kilde: IHS Research via Korea Herald



Flere nyheder

Apple TV app

Første partner rykker ind i dansk Apple TV app

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Google Stadia

Google Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Skyworth OLED

Amerikanske og kinesiske mærker giver OLED TV boost i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung microLED

CES 2020: Tendenser & første indtryk af 2020 TV

16 Jan 2020 | Torben Rasmussen |
B&O Contrast Collection

B&O lancerer sort Stage-soundbar som del af 'Contrast Collection'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Night on Earth

Næste storslåede natur-dokumentar fra Netflix er 'Night on Earth'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blu-ray

Hvad der ikke var på CES 2020: UHD Blu-ray-afspillere

15 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Filmperler Blockbuster

Blockbuster overtager Filmperler der lukker som tjeneste

15 Jan 2020 | Rasmus Larsen |