Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGameFly-spilstreaming er på vej til LG's webOS TV - FlatpanelsDK

GameFly-spilstreaming er på vej til LG's webOS TV

02 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

GameFly, en streamingtjeneste for spil, lanceres inden længe på LG's webOS TV. For et fast månedligt beløb får du adgang til et katalog af aktuelle spil.

GameFly på LG webOS

Streamingtjenester til spil er i vækst. I stedet for at købe og installere spillene, streames spillene ligesom film streames fra Netflix. Spillene afvikles på en stor serverpark med langt flere muskler end de fleste PC’er, så alt der kræves, er en hurtig internetforbindelse.

GameFly på LG webOS


GameFly er præcis sådan en tjeneste og selskabet bag er klar til at tage kampen op med bl.a. Sony’s PlayStation Now og Nvidia’s Geforce Now. Efter at have lanceret på Samsung’s Smart TV og Amazon’s Fire TV-bokse, lander tjenesten inden længe på LG’s Smart TV med webOS 2.0 og webOS 3.0.

- “Samarbejdet med GameFly er ekstremt spændende og vil samtidig skabe mere værdi for vores Smart TV kunder”, siger Mika Björkstén, Nordisk Smart TV Specialist hos LG. “Ejere af LG’s Smart TV-modeller vil være i stand til at spille de nyeste spil med konsolkvalitet direkte på deres TV uden at skulle tilslutte en spilkonsol.”

GameFly tilbyder hvad de selv kalder pakker. Afhængigt af hvilken pakke du køber adgang til, kan der spilles populære titler såsom Tomb Raider: Game of the Year Edition, Batman: Arkham Origins, F.E.A.R. 3, Darksiders, Lego Batman 3 og Red Faction Armageddon. Den månedlige pris starter på 50 kroner.

Der kan bruges Bluetooth-baserede spilcontrollere såsom Logitech F310 og F710 samt den kablede Xbox-controller.

GameFly app’en frigives i april via en opdatering til 2015-skærmene med webOS 2.0. Det nye 2016-modeller med webOS 3.0 vil ligeledes have app’en, når de lanceres i foråret.



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |