Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic afslører DX780, DX750, DX700, DX650 & DX600 serier - FlatpanelsDK

Panasonic afslører DX780, DX750, DX700, DX650 & DX600 serier

29 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Ud over de nye DX900 og DX800 serier, vil Panasonic i 2016 lancere en række nye skærme i mellemsegmentet. Der er fokus på Ultra HD og til dels HDR. Alle modellerne får desuden Firefox OS 2.0.

Ultra HD-tv for året 2016

Panasonic har i dag præsenteret nyhederne for 2016 i Frankfurt. Modelprogrammet domineres af Ultra HD-skærme. Der er kun ganske få HD-modeller tilbage.

Panasonic DX780


DX780 og DX750 er to designvarianter af samme skærm. Det er Panasonics billigste UHD-modeller med ”Super Bright Panel”-teknologien, der skal øge lyset, når HDR-materiale gengives. Skærmene har også Panasonics nyudviklede HCX (Hollywood Cinema eXperience) processor, som står for benarbejdet i billedbehandlingen.

De nye skærme lanceres i Europa over de kommende måneder. DX780 er udstyret med dobbelt tuner, som gør det muligt at optage en udsendelse imens man ser en anden. Det vil også være muligt at se to tv-udsendelser på samme tid, siger Panasonic. Skærmene kommer i 50, 58 og 65”.

Panasonic DX700


DX700 et andet nyt Ultra HD-tv og efterfølgeren til sidste års CX700. Specifikationslisten melder om understøttelse af HDR, men DX700 mangler ”Super Bright Panel”-teknologien, der kun findes på de dyrere modeller. Serien af skærme vil stadig understøtte et større farverum og en begrænset form for lokal styring af lyset, oplyser Panasonic.

DX700 er i øvrigt den billigste serie fra Panasonic, som skilter med understøttelse af HDR. Den kommer i 40, 50 og 58”.

Panasonic DX650


DX650 er et Ultra HD-tv i den lave ende af mellemsegmentet. Skærmene prydes af et slankt design og er skabt med ønsket om at levere Ultra HD-tv til menneskepenge. DX650 understøtter ikke HDR. Serien lanceres i 40, 49 og 55”.

Panasonic DX600


DX600 bliver det billigste Ultra HD-tv fra Panasonic i år. Det har et ”Tailored design”, hvor foden kan justeres. DX600 kommer i 40, 49 og 55”.

Alle de nye Ultra HD-tv bygger på Firefox-styresystemet til tv-skærme og lidt senere på året vil Mozilla udsende en 2.0 opdatering med nye funktioner såsom ”send-to-TV” og ”web apps”.

De nye 2016-modeller i mellemsegmentet lanceres i Europa i foråret. Følg linket for et fuldt overblik over Panasonics 2016-modeller.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |