Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips afslører 2016-tv med 4K, HDR, Ambilight & Android TV - FlatpanelsDK

Philips afslører 2016-tv med 4K, HDR, Ambilight & Android TV

19 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Philips har præsenteret nyhederne for første halvår af 2016. I år vil de fokusere på 4K, HDR, Ambilight og Android TV. En ny 7601-serie yder på stort set samme niveau, som den tidligere 9-serie, siger Philips.

Nye tv-skærme fra Philips

Philips dropper i år fuldstændig 3D og buede skærme. Forbrugerne efterspørger det simpelthen ikke, melder de. I stedet vil de bygge ovenpå 4K-opløsning med HDR (high dynamic range), som de oplever stor opbakning omkring fra alle grene af branchen.

De to 8601 og 8901 (AmbiLux) serier, som blev lanceret på IFA-messen i september, vil blive en del af 2016-programmet. Så nyhederne i denne omgang omfatter reelt kun skærme i 7-serien og ned.

Philips 7601


Den største nyhed er 7601-serien, der låner teknologi fra den tidligere topmodel i 9000-serien, samtidig med, at den bliver markant billigere. 7601 har således bagbelyst LED med local dimming, så lyset kan styres i 128 zoner på tværs af paneler.

Det gør skærmen lidt tykkere, men øger kontrasten og løfter HDR-billedkvaliteten markant. Den kan desuden vise et større farvespektrum end traditionelle skærme. Skærmen kommer udelukkende i 65".

Philips 7101


Skridtet ned er 7101-serien, som spænder fra 49 til 75”. Der er tale om Ultra HD-skærme, som understøtter en begrænset form for HDR fordi de skifter til kantbelyst LED. Fordelen er, at kantbelysningen gør skærmene slankere og mere elegante udseendemæssigt. En 7181-serie er teknisk identisk med 7101, men har kraftigere højttalere og en midterjusteret fod.

I mellemsegmentet findes flere varianter af 6501-serien, som bliver modeller til de forskellige butikskæder. Her får man stadig Ultra HD og begrænset HDR-understøttelse. Skærmene har bagbelyst LED, så de er lidt tykkere designmæssigt. De har dog ikke lokal styring af bagbelysningen.

Philips 6501


Længere nede af trappen finder man 6401, som har Ultra HD og begrænset HDR. 6101-serien har også UHD-opløsning, men ikke HDR-understøttelse. Med 5501 går Philips ned til HD-opløsning.

Ingen af Philips’ nye skærme opfylder kravene til "UHD Premium”-certificeringen. De bedste serier når højest op på 700 nits i højlys, oplyser Philips.



Android TV og Ambilight

Ambilight har i over et årti været en af Philips’ unikke funktioner og i 2016 er langt de fleste modeller udstyret med Ambilight.

Alt fra 6401-serien og op byder således på Ambilight. Efterhånden som man bevæger sig opad i prisklasse går man fra 2-sidet til 4-sidet Ambilight. I den dyreste model (8901) får man AmbiLux-systemet, hvor der bruges små pico-lysprojektorer til at oplyse væggen bag skærmen.

Philips AmbiLux


Android TV er et af de andre store temaer i 2016. Modsat konkurrenten Sony, som i år har fjernet Android TV i HD-modellerne, udvider Philips antallet af skærme med Google’s styresystem. Alle skærme fra 5501 og op byder således på Android TV.

Efterhånden som man bevæger sig opad i prisklasse får man hurtigere quad-core-processorer og større lagerkapacitet til at installere apps og spil. De billigste modeller har 8GB og de dyrere har 16GB, men det er muligt at udvide vha. en harddisk, som tilsluttes via USB-porten. Modellerne i 8-serien har også twin-tuner.

En af nyhederne i Android TV, som blev særligt fremhævet er tilgangen af Amazon's streamingtjeneste. Den fungerer som bekendt endnu ikke i Danmark. Vi bringer senere en fuld videogennemgang af Philips' nyheder i Android TV.

Amazon


Philips oplyser overfor FlatpanelsDK, at de nye modeller vil have Android TV 5.1 installeret fra start, men at de senere på året vil blive opdateret til Android TV 6.0. Hvornår det sker, vil selskabet endnu ikke bekræfte. Modellerne som blev fremvist i Bruxelles kørte stadig 5.1, så vi kan ikke kommentere på ydelsen i 6.0.

En ny fjernbetjening fastholder tastaturet på bagsiden, men ændrer layoutet af knapperne en smule. Formen på fjernbetjeningen er også anderledes og de fleste vil nok notere sig, at der er en prominent Netflix-knap lige midt i det hele.

Philips 2016 remote


De to 8000-serier er allerede på vej ud i butikkerne. Resten af de 2016-modellerne lanceres i 2. kvartal 2016. Priserne kendes endnu ikke. I 2. halvår udvides modelprogrammet med bl.a. et OLED-tv.



Specifikationer

7601
  • Kun 65”
  • Bagbelyst LED med 128 zoner
  • Ultra HD
  • HDR Premium
  • 200 Hz FR
  • Micro Dimming Pro
  • Premium color
  • Pixel Perfect Ultra HD
  • 3-sidet Ambilight
  • Android TV med 16GB
  • 7101 (7181)
  • 49”, 55”, 65” og 75”
  • Kant LED
  • Ultra HD
  • HDR+
  • 200 Hz FR
  • Micro Dimming Pro
  • Premium color
  • Pixel Precise Ultra HD
  • 3-sidet Ambilight
  • Android TV med 16GB
  • 6501
  • 42”, 49”, 55” og 65”
  • Bagbelyst LED
  • Ultra HD
  • HDR+
  • 200 Hz FR
  • Micro Dimming Pro
  • Pixel Precise Ultra HD
  • 2-sidet Ambilight
  • Android TV med 16GB
  • 6401
  • 32”, 43”, 49” og 55”
  • Bagbelyst LED
  • Ultra HD (32” undtaget)
  • HDR+
  • 100 Hz FR
  • Micro Dimming Pro
  • Pixel Plus Ultra HD
  • 2-sidet Ambilight
  • Android TV med 8GB
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

    16 Apr 2024 |

    DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

    15 Apr 2024 |

    Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

    15 Apr 2024 |

    Omfanget af hackede Roku Smart TV langt større end først antaget

    15 Apr 2024 |

    Danske priser på 2024 LG OLED (B4, C4, G4) – starter lavere

    12 Apr 2024 |

    TCL træder ind på monitor-markedet med miniLED LCD

    12 Apr 2024 |