Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonÅret der gik: Tv-kanaler og streaming i tal - FlatpanelsDK

Året der gik: Tv-kanaler og streaming i tal

21 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

I DR’s årlige ”Medieudviklingen”-rapport forlyder det, at 28% af alle danskere nu ser Netflix ugentligt. Forbruget af tv-kanaler var nogenlunde stabilt i forhold til 2014 og så mener DR, at apps på tv-skærmen kan ændre hele tv-markedet. Her er 2015 i tal.

En bombe under tv’et

Hvert år på denne tid udgiver DR rapporten ”Medieudviklingen”, der kigger på danskernes vaner for tv, radio, internet og andre typer medier i året der gik. I år starter rapporten sådan her:

- ”Apps på tv er potentielt en håndgranat lige ind i den traditionelle værdikæde på tv-markedet. Og med brugervenlige produkter som Apple TV og Chromecast på butikshylderne er splitten trukket.”

DR uddyber aldrig, hvad de mener, men de er naturligvis ikke de eneste med den holdning. Apple’s topchef sagde ved lanceringen af Apple TV, at ”fremtiden for tv er apps” alt imens producenter fra Google og Amazon til Samsung og LG arbejder på at omdanne tv-skærmen til en app-platform.

Medieudviklingen 2015


I rapporten går DR videre til at tale om tv-kanaler, hvor de peger på, at forbruget i 2015 ikke faldt nævneværdigt ift. 2014. De ældre befolkningsgrupper holder fast i kanalerne. Hos de unge er streaming fortsat i kraftig fremgang. YouTube er den ubestridt største streamingtjeneste, men Netflix er den ubestridt største betalings-streamingtjeneste i Danmark. 28% af danskerne - knap 1.6 millioner - ser Netflix ugentligt, ifølge DR’s tal, sammenlignet med 21% for DR TV streamingtjenesten.

Hvad er der ellers nyt? DR og TV2 dominerer stadig på kanalfronten. TV2 Play er snart så stor som Viaplay og de unge opfører sig helt anderledes på internettet end de ældre. Vi har samlet de vigtigste konklusioner og bemærkninger fra rapporten herunder.

Medieudviklingen 2015


Tv-markedet 2015 i tal

Udpluk fra ”Medieudviklingen 2015”:

Tv generelt:
  • Danskerne bruger 4 % mere tid på at se ”tv” samlet (tv-kanaler, streamingtjenester og YouTube) i 2015, end det var tilfældet i 2013. Dengang udgjorde sening fra tv-kanaler ca. 88 % af den samlede sening, mens niveauet i 2015 er 81 %”
  • Fire grupper af tv-danskere: 59% er flow-tv-seere, 34% er kombiseere, 5% er dedikerede streamere og 3% er ikke-seere
  • ”I den samlede befolkning har omkring 13 % af danskerne fulgt House of Cards med hovedpersonen Frank Underwood det seneste år, mens næsten halvdelen af alle danskere har fulgt Bonderøven”

    Om streaming:
  • ”38 % af danskerne streamer ugentligt, og det er særligt de yngste, der er flittige streamere. 75 % af de 15-29-årige streamer ugentligt”
  • ”I gennemsnit streamer unge mere end en time om dagen, og det er en lille fremgang ift. 2014. Til sammenligning streamer befolkningen generelt godt en halv time dagligt
  • ”Den største relative stigning i det daglige streamingforbrug ses hos de 40-49-årige, der streamer 20 % mere i 2015 end i 2014”
  • 2015: 28% af danskerne så ugentligt Netflix, 21% så DR TV, 9% så Viaplay, 8% så TV2 Play, 5% så HBO Nordic og 4% så YouSee Play
  • "Netflix har været i vækst lige siden tjenestens indtog på det danske marked i 2012, og bruges ugentligt af mere end hver fjerde dansker" … ”Netflix havde en stor stigning fra 2013 til 2014 målt på dagligt tidsforbrug blandt danskerne, men i 2015 tyder det på at Netflix-væksten er stoppet målt på tidsforbrug”
  • ”YouTube når knap halvdelen af danskerne
  • ”DR TV, blev relanceret i juni 2014, har tjenesten for alvor bidt sig fast, og benyttes nu af over en femtedel af danskerne i løbet af en uge”
  • ”Andre streamingtjenester som HBO Nordic, Viaplay og især TV 2 Play vokser også, men er størrelsesmæssigt fortsat et stykke fra YouTube, Netflix og DR TV”
  • ”Fx bruger tre gange så mange Netflix dagligt, som det næststørste streamingtilbud målt på antallet af brugere, DR TV. Årsagen til dette er tydelig, når man kigger på, hvilken egenskab kombiseerne lægger størst vægt på hos streamingtjenester generelt: At de kan se alle afsnit af en bestemt sæson, de følger”
  • "Samlet står Netflix og YouTube dagligt for over en time af teenagernes tidsforbrug"

    Om kanaler:
  • 9 ud af 10 danskere ser fortsat tv (kanaler, red) hver uge”
  • Hvor lang tid ser danskerne i gns. tv (kanaler) om dagen? 2t 52min i 2015 mod 2t 53min i 2014. Toppede i 2010 med 3t 21m. Der er dog stor uenighed om tallet for 2015.
  • ”Mens lidt færre danskere ser tv på både daglig og ugentlig basis, har de højfrekvente seere – som er den ottendedel der oftest ser tv – fortsat et meget højt tv-forbrug på over 6 timer dagligt” … ”Forskellen mellem høj- og lavfrekvente seere har aldrig været større
  • ”TV 2-familien er fortsat den største tv-aktør på det danske marked” … ”Hovedkanalen TV 2 står for 23,7 % af danskernes tv-forbrug, hvilket er en stigning i forhold til 2014, og kanalen er dermed fortsat landets største”
  • ”DRs tv-kanaler står i 2015 for 34,0 % af tv-seernes forbrug” … ”Efter flere år med fremgang lander DR1 i 2015 på 22,2 % mod 22,4 % i 2014”

    Medieudviklingen 2015


    Medieudviklingen 2015




  • Flere nyheder

    Ringenes Herre

    'Ringenes Herre' & 'Hobbitten' genudgives angiveligt i 4K HDR

    11 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Philips OLED934

    Philips OLED934 modtaget

    11 Oct 2019 | Torben Rasmussen |
    Samsung OLED TV

    Officielt: Samsung investerer 70+ mia. kroner i "next-gen" QD-OLED TV

    10 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    PS4 Remote Play

    PS4 Remote Play virker nu med alle Android smartphones & tablets

    09 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    PlayStation 5

    Sony: PlayStation 5 lanceres sent i 2020 med UHD Blu-ray, haptisk controller

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Gemini Man

    Ny æra for film? 'Gemini Man' vises i HFR i danske biografer

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Waoo i 2020

    Waoo i 2020: Prisstigninger på pakker & streaming, Discovery-kanaler bliver

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
    Analogt TV

    Waoo slukker sit analoge tv-signal

    08 Oct 2019 | Rasmus Larsen |