Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell præsenterer 30" 4K OLED PC-monitor - FlatpanelsDK

Dell præsenterer 30" 4K OLED PC-monitor

08 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Dell har præsenteret den første OLED PC-monitor, som forbrugerne kan få fingre i. Den 30-tommer store UP3017Q - eller “Ultrasharp 30 OLED” - har sågar 4K-opløsning. Men den er ikke billig.

Dell UP3017Q OLED-monitor

Visse filmstudier bruger allerede OLED-monitors i studierne, men dette er den første af sin slags, som sættes til salg i den brede handel. Den kan blive din, hvis du er klar til at hive $5000 dollars op af lommen.

Dell UP3017Q OLED monitor


Skærmen kan prale med 4K-opløsning (3840x2160 pixels), 0.1 ms responstid, 100% AdobeRGB dækning, 97.8% DCI-P3 dækning, 10-bit farvebehandling og ekstremt højt kontrastforhold (400,000:1). Det er muligt fordi OLED kan gengive mere eller mindre perfekt sort. Lyset kan med andre ord styres på pixelniveau. Det kan sammenlignes med normale PC-skærme, der typisk har 1000:1 i kontrastforhold.

Fra et designmæssigt synspunkt er skærmen derimod ganske ordinær med et design i den klassiske kombination af sort og grå. Skærmen er lidt tyndere end normalt og har slanke ramme, men OLED kan potentielt muliggøre helt nye designkoncepter. Det har tydeligvis ikke været Dell’s fokusområde. Billedkvaliteten skulle derimod være af en helt anden kaliber end normale skærme, og det er spændende.

Skærmen har desuden en USB-C port. Det vides ikke hvilke porte, skærmen ellers er udstyret med.

Dell Ultrasharp 30 OLED sendes i handlen i slutningen af marts for $5000 dollars og er rettet mod folk, der arbejder med professionelle opgaver.



Flere nyheder

Sony Android TV

Google vil tvinge Netflix, Epic m.fl. til at betale 30% ved in-app køb

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |