Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo lancerer 4K tv-boks, som understøtter 4K Netflix - FlatpanelsDK

Waoo lancerer 4K tv-boks, som understøtter 4K Netflix

06 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Waoo! lægger sig i front blandt danske tv-udbydere med en ny tv-boks, der understøtter 4K-kvalitet. Det første indhold, der kan opleves i 4K-kvalitet, er Netflix’s tv-serier og film.

4K tv-boks fra Waoo

Waoo! er den første danske tv-udbyder, som kaster sig over 4K-kvalitet. Det sker med på CES 2016 med lanceringen af en ny internet-opkoblet boks fra selskabet AirTies, som længe har været Waoo!’s bokspartner.

Fra start har man allieret sig med Netflix, som for snart to år siden begyndte at levere de første tv-serier i 4K-kvalitet.

- ”Da vi for et par år siden lancerede vores nuværende TV-boks, var vi en af de første TV-distributører på verdensplan til at integrere Netflix i selve boksen. Samarbejdet med Netflix og vores udviklingspartner AirTies har i den periode udviklet sig særdeles positivt, og vi er meget stolte over, at vi igen kan annoncere en stor nyhed,” siger Jørgen Stensgaard, der er administrerende direktør i Waoo!.

Waoo 4K-boks


Samarbejdet med Netflix strækker sig så langt, at de endda har fået egen dedikeret knap på fjernbetjeningen. Det gør det lige så nemt at starte streamingtjenesten, som at skifte til en anden kanal. Boksen har indbygget ac WiFi, så 4K-streaming fra Netflix kan endda ske trådløst.

For at se 4K hos Netflix skal man, foruden en boks og en tv-skærm med 4K-understøttelse, have Netflix’s dyreste abonnement. Når det er på plads, kan man opleve bl.a Narcos, Marco Polo, House of Cards, Bloodline, Sense8, Marvel’s Jessica Jones, Marvel’s Daredevil, Ridiculous 6, What Happened Miss Simone?, Chef’s Table og Master of None i imponerende 4K-kvalitet.

- ”Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for danskere at se vores voksende 4K-indhold. Ved at sikre os, at vores service er let tilgængelig på den nye 4K TV-boks fra Waoo! og på den nye fjernbetjening, er vi med til at understøtte vores strategi. Waoo! kunderne har nu mulighed for at se Netflix med ét enkelt klik på fjernbetjeningen,” siger Joris Evers, talsmand for Netflix i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Efterlyser 4K tv-kanaler

Waoo efterlyser dog samtidig, at indhold- og kanaloperatørerne kommer i gang med at producere og levere indhold i den høje 4K-kvalitet.

Mens streamingtjenester såsom Netflix og andre amerikanske giganter presser på for at indføre 4K - og senest HDR (high dynamic range) - sakker tv-kanalerne bagud på den tekniske front. Danske tv-kanaler leverer ikke engang 1080p HD endnu.

- ”Vi efterlyste for præcis et år siden også mere 4K-indhold fra producenterne, men vi må konstatere, at mens streamingtjenesterne udvikler 4K-indhold i stort omfang, så sakker TV-producenterne bagud. Med den nye TV-boks kan vi nu også sende almindeligt flow-TV i 4K til vores kunder, så producenterne har alle muligheder for at differentiere sig på at levere den bedste billedkvalitet. Vores setup er klart,” proklamerer Jørgen Stensgaard.

Fakta

Waoo! forventer at lancere den nye TV-boks model inden for kort tid
 Boksen er en AirTies model 7410 der understøtter UHD (Ultra High Definition) på 4K TV
 TV-boksen fra Waoo! bliver en af verdens første TV-bokse, som kan vise Netflix i 4K/UHD – og det bliver Danmarks første 4K/UHD TV-boks
TV-boksen indeholder nyeste WiFi teknologi (ac standard) og vil kunne fungere trådløst – Waoo!’s nuværende trådløse TV-løsning er dermed blevet indbygget i den nye boks
 Boksen er udstyret med en processer (CPU), som matcher de hurtigste TV-bokse på markedet og er mere end 5 gange hurtigere end Waoo!’s nuværende TV-bokse
Dette gør det muligt at understøtte og loade flere app’s lige så hurtigt som at skifte TV-kanal (herunder Netflix)
Med TV-boksen følger en fjernbetjening, der både understøtter infrarød og radiosignal for den bedste brugeroplevelse. Således er der også større frihed til frit at placere TV-boksen, hvor man ønsker
Netflix har med den nye fjernbetjening fået en dedikeret knap, som fører brugeren direkte til tjenesten således, at det er blevet endnu nemmere at udnytte sit Netflix-abonnement
TV-boksen vil kunne anvendes af alle Waoo! kunder
TV-boksen understøtter anvendelsen af det lynhurtige fiberbredbånd fra Waoo!, hvor kunderne får stillet dedikerede symmetriske forbindelser uden kapacitetsbegrænsning til rådighed for streaming mv.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |