Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører 2016 OLED-tv med 4K, HDR, Dolby Vision, mere - FlatpanelsDK

LG afslører 2016 OLED-tv med 4K, HDR, Dolby Vision, mere

05 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

På CES 2016 afslørede LG deres nye 2016 OLED-tv, som består af fire modeller under et nye Signature-brand samt fire billigere modeller. Skærmene er ekstremt tynde og elegante, samtidig med at det leverer den ultimative billedkvalitet med dyb OLED-sort, UHD Premium certificering, HDR-support (HDR10 og Dolby Vision), webOS 3.0 og meget mere.

LG’s 2016 OLED-tv

Med lanceringen af de nye 2016 OLED-tv, introducerer LG også et nyt Signature-brand. Flere af Signature-produkterne er designet af danske Torsten Valeur og idéen er at skabe simple og minimalistiske produkter, som er simple og intuitive at bruge.

ULG Signature OLED TV


De nye OLED-tv ser imponerende ud. De er så tynde, at LG kalder designet for “picture-on-glass”. Den tyndeste OLED-skærm måler blot 2,57 mm i tykkelsen, hvilket er lige så tyndt som fire kreditkort.

LG lancerer fire 2016 OLED-tv under Signature-linjen; de såkaldte G6 og E6 serier. Detaljer på de specifikke modeller er stadig sparsomme, men vi jagter flere detaljer. E6 er en serie af flade 55” (OLED55E6V) og 65” (OLED65E6V) skærme og G6 er en serie af flade 65” (OLED65G6V) og 77” (OLED77G6) skærme.

LG lancerer også fire billigere OLED-tv med 4K og HDR, men vi kender endnu ikke modelnumrene og detaljerne.

ULG Signature OLED TV


De nye OLED-tv er “UHD Premium” certificeret, hvilket betyder, at de møder strenge krav for billedkvalitet, herunder 4K og HDR. For at modtage certificeringen skal OLED-skærmene kunne gengive mindst 540 nits maksimal lysstyrke og dække mindst 90% af DCI P3 farverummet - men det vidste vi naturligvis allerede at de ville gøre.

LG brugte præsentationen til at mindre folk om, at HDR (high dynamic range) handler om meget mere end blot maksimal lysstyrke, hvilket visse LCD-producenter måske kan få det til at lyde som om. De siger, at deres OLED.tv kan levere “over 20 stops of brightness” sammenlignet med kun 12 for de bedste LCD-skærme. Derfor kalder LG deres HDR på OLED-skærmene for “HDR Pro”. Skærmen bruger ægte 10-bit processering og understøtter BT.2020 (selvom det faktiske farverum er noget smallere, 99% DCI-P3).

ULG Signature OLED TV


Lyden og højttalerne er udviklet i samarbejde med Harman Kardon. Soundbaren under Signature-modellerne har subwoofere indbygget og leverer ifølge LG bedre lyd end normale fladskærme med indbyggede højttalere. G6 har en 4.2 soundbar 4.2 med 60 Watt lyd. E6m har en 2.2 soundbar med 40 Watt lyd.

LG’s nye OLED-skærme understøtter flere HDR-formater, inklusiv HDR10. Dolby var også på scenen for at fortælle verden, at OLED-skærmene vil understøtte Dolby Vision-formatet. LG samarbejde med flere partnere for at bringe HDR til deres skærme gennem webOS 3.0 platformen, herunder Amazon, Netflix, YouTube, BBC og andre.

LG’s 2016 OLED-skærme lanceres i marts. Vi jagter flere detaljer.



Flere nyheder

Panasonic HZ1000

Danske priser på Panasonic 2020 OLED

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Dplay

Discoverys Dplay rykker ind hos Canal Digital og Viasat

19 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ1000

Panasonic afslører nye HZ1500 & HZ1000 OLED TV med Filmmaker Mode

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HX940

Panasonic præsenterer 2020 HX940, HX900 & HX800 4K LCD TV

18 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q60T

Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Q80T

Samsung afslører nye 8K og 4K "QLED" LCD TV for 2020

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplay tilføjer Fox-film forud for tab af Disney, Pixar, Marvel & Star Wars

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix Danmark dropper gratis prøveperiode

17 Feb 2020 | Rasmus Larsen |