Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVimeo er begyndt at rulle 4K-streaming ud til alle brugere - FlatpanelsDK

Vimeo er begyndt at rulle 4K-streaming ud til alle brugere

04 Dec 2015 | Rasmus Larsen |

Vimeo, det populære videonetværk, er begyndt at udrulle understøttelse af 4K-streaming, så du kan opleve videoer i fremragende kvalitet. Selskabet er også ved at skifte til ”adaptiv streaming” på tværs af alle platforme, hvilket øger den generelle billedkvalitet.

Vimeo i 4K

Vimeo gjorde det sidste år muligt for video-skabere at uploade videoer i 4K-opløsning og i december 2014 åbnede de for muligheden for at downloade 4K-videoer. Nu tager de næste skridt med understøttelse af 4K-streaming, så du blot skal trykke play og læne dig tilbage.

- “We launched 4K upload support for PRO members last year, and now, as we start to see more widespread adoption of 4K-enabled screens in the market, we’re excited to roll out adaptive streaming across Vimeo,” siger Andrew Pile, Vimeo CTO.

Vimeo i 4K


Selskabet vil gradvist åbne for 4K-streaming til alle brugere over de kommende uger. I første omgang kan 4K kun ses via internetbrowseren på vimeo.com, men senere udvides det til tv-platforme, såsom Android TV, Amazon Fire TV og Roku (Roku 4).

Der er i dag mange timelapse og kunstneriske videoer på Vimeo, som vil fremstå fantastisk i 4K-opløsning.

Vimeo er også begyndt at udrulle adaptiv streaming på tværs af alle enheder. Det betyder i praksis, at du får den bedste mulige billedkvalitet fra Vimeo, som din internetforbindelse kan trække og som din afspilningsenhed understøtter. Adaptiv streaming er tilgængelig på iOS og Apple TV nu. Det kommer til Android, Amazon Fire TV og Roku i løbet af de kommende uger. For mediebokse såsom Apple TV og Chromecast betyder det op til 1080p kvalitet, mens mediebokse såsom Roku 4 kan klare op til 4K.

4K understøttes desuden på Vimeo On Demand, der er selskabets premium VOD-sektion, hvor videoskabere kan sælge og udleje videoproduktioner. Selskabets video-produktions-app, Cameo, blev opdateret til at understøtte 4K-video i sidste måned.

4K og adaptiv streaming skulle være tilgængelige for alle brugere i starten af 1. kvartal 2016.



Flere nyheder

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |