EU har vedtaget en ny forordning, der har til hensigt at sikre netneutralitet; princippet om at al internettrafik skal behandles lige og uden forskelsbehandling. Kritikere advarer dog om, at der er flere smuthuller indbygget, der modarbejder selve princippet i netneutralitet.
Et svagt netneutralitetsprincip i EU
Princippet i netneutralitet er simpelt nok; al trafik skal behandles lige. Internetudbydere må f.eks. ikke opprioritere trafikken til en musik-tjeneste og nedprioritere trafikken til en videotjeneste. Debatten rasede for noget tid siden i USA, hvilket førte til en stærk lov, der beskytter grundlæggende netneutralitet.
EU har nu behandlet emnet og de svorede på forhånd at beskytte netneutralitet. Forordningen blev vedtaget i parlamentet i går, men kritikere peger på, at der er flere smuthuller, der reelt underminerer princippet.
EU vil f.eks. tillade, at såkaldte "specialized services" opprioriteres i trafikstrømmen af internetudbyderne. EU argumenterer, at undtagelsen er skabt med hensynstagen til vigtig trafik imellem hospitaler eller til et netværk af selvkørende biler, men kritikere frygter, at den kan gradbøjes eller udnyttes i kommercielle sammenhænge. Herudover har mobildata-udbydere lov til at bruge ”zero-rating”, der i praksis betyder, at en tjeneste – f.eks. en videostreamingtjeneste – ikke tæller med i dataforbruget i mobilpakken. Dermed prioriteres den over andre tjenester, som mobildata-udbyderen ikke har kommercielle aftaler med.
Og det stopper ikke her.
En anden undtagelse gør det muligt for internetudbydere at sænke hastigheden på specifikke typer af trafik og øge hastigheden på andre typer trafik. Dermed kan internetudbydere opprioritere f.eks. egne tv-tjenester, hvilket allerede er en udbredt praksis i Danmark i dag, når der leveres IP-TV med QoS-prioritering. TDC driver f.eks. TDC TV-tjenesten, der prioriteres i nettet, hvorimod f.eks. Netflix ikke bliver det.
Den sidste undtagelse går på overbelastning. Internetudbyderne må skrue ned for hastigheden på en trafikkilde, hvis trafikvejen er overbelastet. Forud for USA’s netneutralitetslov var der konkrete eksempler på, at Netflix og YouTube - der begge udgør en stor den af al internettrafikken - fik skruet ned for deres hastighed, hvilket i forbrugerens ende af signalet betød, at videoer slet ikke startede eller hakkede. Kritikere peger på, at undtagelsen ikke er klart defineret, hvorfor de frygter, at den kan misbruges.
EU afviste forslag til ændringer
Tim Berners-Lee, opfinderen af world wide web, har adresseret problemerne her. Sammen med en række store internetselskaber foreslog han, forud for vedtagelsen af forordningen, en række ændringer til lovteksten blev implementeret, men EU afviste alle ændringer.
Hvad EU mener, er et skridt mod stærk netneutralitet, der i særlig grad vil have indflydelse på fremtidens videotjenester som trækker meget data på nettet, ligner umiddelbart det modsatte.
- ”To keep Europe innovative and competitive, it is essential that MEPs adopt amendments for stronger “network neutrality” skriver Tim Berners-Lee.
Den nye forordning fra EU vil også gøre op med roaming på mobiltelefoni i Europa fra juni 2017. Det gælder dog kun op til en ”fair use”-grænse og specificerer udelukkende standardtakster, som de færreste mobiltelefonikunder i dag betaler, da de abonnerer på pakkeløsninger, hvor et vist antal minutter og et vist antal gigabytes er inkluderet.
EU’s nye forordning træder i kraft i april 2016. Hele lovteksten kan læses på dansk her.
- Kilde: Europa-Parlamentet & Web Foundation
