Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle præsenterer ny Chromecast og Chromecast Audio - FlatpanelsDK

Google præsenterer ny Chromecast og Chromecast Audio

29 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Google har i dag præsenteret 2. generation af Chromecast; den lille dongle, der kan tilsluttes fladskærmen via HDMI. Blandt nyhederne finder man bedre WiFi, Fast Play, Spotify og nyt design. Prisen er 320 kroner. Der lanceres også en ny Chromecast Audio til højttalere.

Ny Google Chromecast

Chromecast er allerede en populær og billig løsning til at få streamingtjenester op på tv-skærmen. Google siger, at de har solgt 20 millioner indtil videre. Efter to år på markedet, opdaterer Google i dag Chromecast med en række forbedringer og nye funktioner.

Den nye Chromecast har et nyt design i tre farver: sort, rød og gul. HDMI-stikket sidder på en lille plastikforlænger og selve enheden er magnetisk, så den kan sidde på bagsiden af skærmen. Der streames stadig i højest 1080p-kvalitet, ligesom på den gamle, men Google lover betydelig bedre trådløs WiFi-forbindelse.

Google Chromecast


Chromecast understøtter nu ac-standarden og 5 GHz, der sikrer hurtigere og mere stabil forbindelse. "ac” WiFi kan teoretisk nå 433 Mb/s og understøtter overførsler på flere samtidige kanaler (MIMO).

En ny funktion kaldet ”Fast Play” skal sikre, at Chromecast får hurtigere forbindelse til streamingtjenesten efter du har trykket ”cast”. Netflix har allerede indbygget Fast Play, der i praksis fungerer på den måde, at app'en begynde at kommunikere med Chromecast så snart den åbnes på en telefon eller tablet. Fast Play ruller ud til alle partnere inden længe, siger Google.

Fast Play Google Chromecast


En ny app til Android og iOS telefoner skal gøre det lettere at finde apps og tjenester, der understøtter Chromecast. Den kan også søge efter indhold på tværs af tjenester.

En ny "hjemmeskærm" har understøttelse af "feeds", så der kan vises indhold fra forskellige tjenester og sociale netværk, når du ikke ser video på skærmen. Du kan selv sætte denne funktion op efter behag.

Google Chromecast


Chromecast får også bedre understøttelse af spil, hvor telefonen bruges som controller. Google fremhævede bl.a. Angry Birds Go, WGT Golf og Driver Speedboat Paradise. Google Photos vil desuden understøtte Chromecast på Android telefoner/tablets fra næste uge og "meget snart" på iOS.



Ny Chromecast Audio til højttalere

Google lancerer i dag også en ny "Chromecast Audio", der er beregnet til anlæg og højttalere. Ved at tilslutte den via 3,5mm analogt lydkabel til højttalere i hjemmet, kan du trådløst sende musik fra en række forskellige musiktjenester.

Google Chromecast Audio


Chromecast Audio vil få understøttelse af Multiroom senere på året, så du kan forbinde flere sammen i hjemmets rum. Den nye lyd-dongle virker sammen med iPhone, iPad, Android-enheder, Chromebook og Mac/Windows PC'er. Chromecast Audio understøtter desuden "audio mirroring" fra Chrome-browseren eller en Android-enhed.

Google Chromecast Audio


For første gang understøttes Spotify på Chromecast. Spotify har hidtil brugt "Spotify Connect"-protokollen til at forbinde til højttalere, men de to parter er nu blevet enige om en løsning. Der understøttes endelig "high-quality"-lyd, uden at Google dog fortæller specifikt hvad de hentyder til. Spotify kommer også til den gamle version.

Chromecast og Chromecast Audio lanceres i dag i 17 lande, inklusiv Danmark. De koster begge 320 kroner på Google Play.

Specifikationer

Dimensions:
51.9 x 51.9 x 13.49 mm (excluding cables and accessories)
Power cable: 1.75 m
Weight
39.1 g
Colors:
Black
Lemonade - Google Store exclusive
Coral - Google Store exclusive
Resolution: 1080p
Wireless:
Wi-Fi 802.11ac (2.4GHz/5Ghz)
Power:
5V, 1A power supply
If you must use a different power supply than the one provided with your device, be sure to use a UL-listed power supply marked “LPS” or “Class 2”, with output rated 5Vdc, 1A
Ports & Connectors:
HDMI
Micro-USB
Supported Operating Systems:
Android 4.1 and higher
iOS 7.0 and higher
Mac OS X 10.7 and higher
Windows 7 and higher



Flere nyheder

Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Philips Hue Sync

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
BeoVision 8K OLED

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
Twitch LG TV

Twitch app er landet på LG TV (webOS)

28 May 2020 | Rasmus Larsen |
YouTube Kids Apple TV

YouTube Kids app klar på Apple TV

28 May 2020 | Rasmus Larsen |