Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBranchetal: Salget af tv-skærme stiger igen, 4K og 55"+ er populært - FlatpanelsDK

Branchetal: Salget af tv-skærme stiger igen, 4K og 55"+ er populært

16 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Traditionen tro fik journalisterne på IFA en opdatering fra den danske branche, hvor bl.a. salgstal for 1. halvår 2015 blev præsenteret. Tallene fra GfK/BFE viser, at tv-salget i 1. halvår steg 7,5% i forhold til samme periode sidste år. Der sælges mange flere store tv-skærme, men kun få buede tv-skærme. Salget af Ultra HD stiger kraftigt.

4K og store skærme driver markedet

Der blev solgt lige knap 500.000 tv-skærme i Danmark i 2014 og salget er nu igen opadgående. I 1. halvår af 2015 blev der således solgt 307.000 tv-skærme, hvoraf ca. 1.000 var OLED-tv, ca. 1.000 var plasma-tv og resten var LCD-skærme. Det er en stigning i totalen på 7,5% i forhold til 1. halvår 2014.

Danskerne er begyndt at få øjnene op for store tv-skærme. 7% af salget i styk i 1. halvår 2015 var 50-54” skærme og 16% af salget i styk var 55” skærme. Salget af 60”+ udgjorde nogle få procent, men er stigende. Kigger man derimod på andelen af omsætningen, så stod tv-skærme på 50” og større for 45%. Det er imidlertid stadig lavere end gennemsnittet for de fire nordiske lande.



Ultra HD er også begyndt at vække interesse, hvilket naturligvis hænger sammen med, at danskerne køber større skærme. I 1. halvår havde 15% af de solgte tv-skærme Ultra HD-opløsning, mod 6% for hele 2014. Kigger man i stedet på andelen af omsætningen, så udgjorde Ultra HD 31% af omsætningen i 1. halvår 2015, op fra 14% i 2014.

Buede skærme ligner derimod ikke en succes. Målt på styk var 5% af de solgte tv-skærme i 1. halvår buede. I 2014 var tallet på ca. 1-2,5% (usikkerhed skyldes manglende dataindsamling i starten af året). Målt på omsætning er tallet 14%, da buede skærme typisk er high-end-skærme. Tallene for buede tv-skærme kommer fra GfK efter spørgsmål fra Recordere.

GfK forventer, at salget i hele 2015 lander på ca. 540.000 tv-skærme.

- Kilde: GfK via BFE



Flere nyheder

DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år

21 Jan 2021 |

Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret

21 Jan 2021 |

HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3

21 Jan 2021 |

Fire små & mellemstore streaming-tjenester har nydt solid fremgang

20 Jan 2021 |

Mere streaming: Paramount+ kommer til Danmark i marts 2021 – opdateret

20 Jan 2021 |

Nvidia Shield virker nu med PS5's DualSense & Xbox Series X/S controllere

20 Jan 2021 |