Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNærmere kig på Samsung's - og Panasonic's nye - UHD Blu-ray-afspillere - FlatpanelsDK

Nærmere kig på Samsung's - og Panasonic's nye - UHD Blu-ray-afspillere

15 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Samsung fremviste deres første Ultra HD Blu-ray-afspiller på IFA 2015 og Panasonic havde også en ny afspiller med, som var gemt i baglokalet. Vi fik lov til at kigge nærmere på begge.

Et kig på Samsungs UHD Blu-ray

Branchen er sent ude med deres opfølger til Blu-ray-skiveformatet. Det nye Ultra HD Blu-ray-format kom ikke i 2013 sammen med de første Ultra HD-skærme, heller ikke i 2014, og nu står det klart, at det heller ikke kommer i 2015. Først i starten af 2016 kommer afspillerne på markedet og dermed går producenterne glip af julesalget.

Alligevel er lanceringen af Ultra HD Blu-ray på mange måder spændende for der er udsigt til fantastisk billed- og lydkvalitet. Både Samsung og Panasonic gav os en forsmag på dette, da vi besøgte dem på IFA i Berlin.

Samsung UBD-K8500


Samsung’s afspiller får modelnavnet UBD-K8500 (sandsynligvis UBD-K8505 i Norden) og understøtter naturligvis alle grundkomponenterne af Ultra HD Blu-ray; dvs. 4K-opløsning, 10-bit farver, HDR og større farverum. Den vil også have indbygget 3D (højest HD), opskalering, support af Multiroom Link (Samsungs trådløse lydsystem) og streamingtjenester via Smart Hub. Afspilleren har en såkaldt disc-to-USB-funktion, der kan kopiere film over på en krypteret USB-harddisk, som forklaret her.

Samsung viste klip fra Exodus: Gods and Kings og X-Men: Days of Future Past, der er blandt de første film på UHD Blu-ray. Billedet på Samsung’s ”SUHD”-skærme var nydeligt, men det er naturligvis svært at vurdere på en messe. Der er imidlertid ingen tvivl om, at 4K-opløsning og HDR tilsammen hæver billedoplevelsen drastisk i forhold til nuværende Blu-ray-afspillere, der højest leverer HD.

Samsung UBD-K8500


Afspilleren er let ”buet”, siger Samsung, hvilket i praksis bare betyder, at front og bagside er lidt runde. På bagsiden finder man et strømstik, en optisk lydudgang (som ikke kan levere de nye lydformater), et ethernet-stik og naturligvis HDMI 2.0a. Der er blæser i afspilleren, men det var umuligt at vurdere støjniveauet på messegulvet. Flere specifikationer her.

Samsung siger, at afspilleren sendes på markedet i ”starten af 2016”. Prisen kendes ikke.

Panasonic havde også medbragt en

Panasonic fremviste som bekendt verdens første UHD Blu-ray-afspiller tilbage i januar på CES, men på IFA havde de medbragt en ny model med nyt design. De færreste fik mulighed for at se den, for Panasonic havde gemt den i baglokalet.

Panasonic UHD Blu-ray


Afspilleren var tilsluttet en 65” LCD-skærm og underligt nok ikke Panasonic’s nye 65” OLED-skærm. Vi er ikke klar over, hvilket kildesignal Panasonic brugte på deres OLED-tv, men billedet fremstod klart flottere end LCD-skærmen på trods af, at LCD’en modtog et kvalitetssignal fra den nye Blu-ray-afspiller.

Vi fik ikke lov til at se afspilleren fra bagsiden, men som du kan se, er skiveskuffen ikke synlig fra fronten. Den kommer frem, når frontklappen vippes ned. Panasonic ville heller ikke bekræfte om vi kiggede på den endelige version af afspilleren, som kommer i butikkerne. Det kan det dog meget vel være.

Panasonic UHD Blu-ray


Panasonic har tidligere virket optimistisk i forhold til at sende noget på markedet før jul, men lanceringstidspunktet ligger ikke fast. På IFA ville de ikke bekræfte en dato og det faktum, at afspilleren stod i baglokalet, signalerer, at man ikke er helt klar til den store lancering.

De første bekræftede filmtitler på UHD Blu-ray er: Exodus: Gods and Kings, Kingsman: The Secret Service, Fantastic Four, X-Men: Days of Future Past, Life of Pi, The Maze Runner og Wild.



Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |