Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple iPad Pro har større, mere trykfølsom 12,9" skærm - FlatpanelsDK

Apple iPad Pro har større, mere trykfølsom 12,9" skærm

09 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

Apple har netop præsenteret en ny, større iPad på scenen i San Francisco. iPad Pro har en større skærm på 12,9-tommer og ny skærmteknologi, der kan mærke hvor hårdt du trykker på touch-skærmen vha. den nye Apple Pencil.

En større iPad med ny skærmteknologi

”The biggest news in iPad since the iPad”, sådan siger Tim Cook ved præsentationen af den nye større iPad Pro. Apple lægger vægt på, at iPad næsten er én stor skærm, hvilket kan forvandle motivet til næsten hvad som helst

iPad Pro


Skærmen på iPad Pro er 12,9 tommer, hvilket betyder at den er præcis lige så stor på den korte led som iPad Air på er på den lange led. Der sidder i alt 5.6 millioner pixels (2732 x 2048) i LCD-skærmen, som Apple kalder ”the most advanced display we’ve ever built”. Hele maskinen drives af en A9X-chip, der er 1.8 gange hurtigere end A8X i iPad Air 2. Apple siger, at grafikprocessoren er hurtigere end 90% af alle bærbare computere, der er solgt indenfor de seneste seks måneder, hvilket skal hjælpe med at drive den store skærm og høje opløsning.

Grafikprocessoren er kraftig nok til at drive skærmen stabilt ved 60 billeder per sekund i selv krævende apps, siger Apple. Tykkelsen på iPad Pro er 6.9 mm og batteritiden 10 timer.

Apple Pencil


Apple introducerer samtidig en ny ”Apple Pencil”, der er en stylus, som kan bruges på skærmen til at skrive, tegne og meget andet. Apple siger, at skærmen er optimeret med bl.a. ekstremt lav forsinkelse, høj præcision og dobbelt så hurtig registrering af touch. Apple Pencil kan bruges samtidig med fingrene til bl.a. at tegne efter linealer. Afhængigt af hvor hårdt du trykker, tegner Apple Pencil tykkere streger. Der findes også et keyboard kaldet ”smart keyboard”.

iPad Pro sendes i handlen i november. Den skal koste $799, $949 og $1079 dollars i hhv. 32GB, 128GB og 128GB+4G. Apple Pencil skal koste $99 og Smart Keyboard $169. De danske priser og lanceringsdatoer kendes endnu ikke.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |