Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRaumfeld lancerer kraftfuld soundbar med multiroom - FlatpanelsDK

Raumfeld lancerer kraftfuld soundbar med multiroom

27 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Raumfeld sender deres nye soundbar på markedet i Danmark næste måned. Med soundbaren lover de en markant forbedring af din filmlyd ift. indbyggede højttalere i tv-skærme. Den kan også integreres i Raumfeld’s multiroom-løsning.

Kraftfuld soundbar & trådløs sub

Raumfeld’s nye soundbar er bygget i Tyskland med målet om at hæve lydoplevelsen markant. Den har seks klasse-D forstærkerkanaler og en totaleffekt på 180W. Der følger desuden en 200W subwoofer med et fladt design, som forbinder trådløst til soundbaren.

Raumfeld soundbar


Raumfeld forklarer, at soundbaren, foruden kraftfuld lyd, leverer et bredt lydbillede, så alle i stuen får en god oplevelse. Der er også indbygget HDMI ARC og CEC, så du nemt kan tilslutte soundbaren til tv’et via HDMI og samtidig regulere lysstyrken via tv’ets fjernbetjening.

Soundbaren kan desuden indgå i Raumfeld’s multiroom-system, så du kan nyde samme musik i flere rum af huset samtidig. De to enheder forbinder trådløst og understøtter tabsfrie filer. Raumfeld oplyser, at de samarbejder med Spotify, TIDAL og Napster om musik-integration. Den kan betjenes vha. ”Raumfeld Controller App” til iOS og Android eller den medfølgende fjernbetjening i børstet aluminium.

Raumfeld soundbar


Der er ikke indbygget Airplay eller Google Cast.

Raumfeld’s soundbar sendes på markedet i Danmark i slutningen af september til 9999 kroner, inklusiv 3 måneders TIDAL-abonnement. Den findes i matsort og ”silkehvid”. Producenten tilbyder, at man kan returnere produktet indenfor otte uger fra køb, hvis man ikke er tilfreds. Teknisk information findes her.

Raumfeld soundbar


Specifikationer

Soundbar
Indbygget forstærker i klasse D driver 6 x 70 mm drev af mellemrækkevidde med 180 watt
Gratis Raumfeld Controller App og inkluderet fjernbetjening i aluminium med fire programmerbare knapper
HDMI ARC med CEC
Volumen og strømforsynings kan betjenes med en almindelig tv-fjernbetjening.
Kan integreres i et af Raumfelds eksisterende multiroom-anlæg.
Subwoofer
200 watt forstærker i klasse D med 3 x 130 mm langt kastende basdrev leverer 35 Hz i bassen
Fladt design
HDMI ARC med CEC

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |